Henter kommentarer

| Opdateret

C25-aktie kaldes 'farlig at spekulere i - bedste råd er at holde sig væk'


Ambu-aktien er fortsat meget dyr.

Det vurderer Lars Hytting, der er chef for aktiehandlen hos Artha Kapitalforvaltning, der fokuserer på nordiske og danske aktier. Han har længe argumenteret for, at aktien i det danske medicoselskab har været for dyr. Selvom Ambu-aktien er faldet 62 pct. i løbet af de seneste 12 måneder, mener han stadig, at investorer skal holde sig fra at købe sig ind i selskabet.

»Ærligt, jeg har ikke talt varmt om aktien og gør det fortsat ikke. Bedste råd herfra er at holde sig væk, og efterhånden hvor realiteterne går op for markedet kommer også de afledte heraf,« lyder det fra Lars Hytting.

Læs også: Det kan forklare, hvorfor der skæres så store lunser af danske aktier

Formueforvalteren fremhæver, at Ambu har fået skåret så meget af markedsværdien, at aktien bliver smidt ud af MSCI-indekset, som ifølge kapitalforvalteren er det mest anerkendte benchmark.

»Dermed skal samtlige aktier sælges fra alle de passive investeringsstrategier, som skygger dette (ETFs). Vejen ind er sjov, vejen ud er et mareridt. Set herfra en farlig aktie at spekulere i, jeg tror ikke Ambu slutter året højere end aktien ligger nu,« lyder det fra Lars Hytting.

Artha Kapitalforvaltning har godt 17 mia. kr. under forvaltning.

Læs også: Professionel investor: Uhyggeligt fald er måske kun starten

Se listen: 75 spændende kvalitetsaktier