Henter kommentarer

Det kan forklare, hvorfor der skæres så store lunser af danske aktier


Der er flere grunde til, at danske aktier er blevet slagtet mere end andre europæiske aktier.

Det påpeger Danske Banks chefstrateg Frank Øland i en ny kommentar. Det danske aktiemarked er for det første  proppet med såkaldte vækstaktier, dvs. aktier i selskaber, der forventes at tjene mange penge langt ude i fremtiden. Det er dog en type aktier, der bliver ekstra presset af stigende renter, fordi højere renter mindsker den såkaldte nutidsværdi af føvnænte fremtidig indtjening.

»Det danske aktiemarked betragtes generelt som et vækstmarked – dvs. et marked med en stor andel af vækstaktier – og de stigende renter giver især salgspres på vækstaktier,« lyder det fra Frank Øland.

Se listen: 75 spændende kvalitetsaktier

Der er for det andet sket et stemningsskifte blandt investorerne.

»Der er færre investorer, der har travlt med at ’buy the dip’, lige så snart markedet falder, og frygten for at gå glip af en efterfølgende optur er ikke længere noget, der for alvor driver nye penge ind i aktiemarkedet. Samtidig kan nedturen forstærkes af investorer, der kapitulerer efter en periode med kursfald, samt af stop-loss-handler, hvor investorer automatisk sælger ud, fordi de har nået en given grænse for deres tab. Endelig er de institutionelle investorer afventende i øjeblikket,« forklarer Frank Øland.

Læs også: 3 stærke aktier til en recession: 'Det er en god egenskab lige nu'

Danske Bank anbefaler lige nu, at investorer har en forsigtig tilgang til aktiemarkedet.

»Det er vigtigt at have en god spredning i porteføljen – og det er vigtigt ikke at ligge med en alt for stor andel af vækstaktier, ikke mindst inden for tech,« forklarer Frank Øland.

Læ osgså: Ekspert udpeger de bedste aktier i en recession: 'Det er virkelig en vinder'

Læs også: Pensionsgigant: Det skal du have i porteføljen for at klare en stor nedtur