Henter kommentarer

3 stærke aktier til en recession: 'Det er en god egenskab lige nu'


Hvilke aktier sover du godt med i porteføljen under en recession?

Det spørgsmål har Euroinvestor stillet Johannes Møller, der er porteføljeforvalter hos den danske kapitalforvalter MW Compounders.

Her peger han på tre aktier, som måske kan hjælpe din portefølje i en recession. Det sker med udgangspunkt i formueforvalterens egen portefølje, der rummer 20-25 compounder-selskaber, dvs. selskaber, der har vist, at de kan levere god og langsigtet vækst, og som med porteføljeforvalterens egne ord er gode at have til en langsigtet rejse.

Læs også: Ekspert udpeger de bedste aktier i en recession: 'Det er virkelig en vinder'

»Det gældes om at finde selskaber hvis omsætning og indtjening ikke er påvirket af økonomien i samfundet generelt,« fortæller Johannes Møller.

Noget af det, der er allermest stabilt er ifølge ham medicinalselskaber, da der historisk ikke har været den store sammenhæng imellem deres omsætning og indtjening og så konjunkturerne i økonomien. MW Compounders har tre medicinalaktier i porteføljen: Novo Nordisk, Roche og Novartis.

Læs også: Pensionsgigant: Det skal du have i porteføljen for at klare en stor nedtur

Johannes Møller ser dog også et potentiale i to andre aktier, som man finder i den del af aktiemarkedet, der kaldes for  ‘stabilt forbrug’ - på engelsk kaldet ‘consumer staple’. Det er en del af markedet, hvor man finder fødevaremastodonter som Nestlé, Unilever og Coca-Cola. Det er dog ingen af dem, som MW Compounders satser på. Den aktie vender vi tilbage til.

Stabilt forbrug er traditionelt stabilt, fordi folk altid har brug for mad, udtaler Johannes Møller.

Nedenfor ses tre af de aktier, som MW Compounders selv har satset på i porteføljen.

Novartis

​Den første aktie, som Johannes Møller fremhæver, er det, som han beskriver som et meget bredt diversificeret medicinalselskab. Mens Novo Nordisk især er specialiseret inden for diabetes og fedme, så sidder Novartis med en langt bredere palette af produkter.

»Det er en god egenskab lige nu, for det er med til at øge stabiliteten, fordi selskabet nogle gange tjener på gyngerne, mens det andre gange tjener på karrusellerne,« forklarer han.

Læs også: Det mener analytikerne om Novartis-aktien

 

Novartis er samtidig i gang med at optimere driften, og selskabet er lykkes med at optimere indtjeningen ret pænt, vurderer porteføljeforvalteren.

»Selskabet har en ret lav værdiansættelse, hvilket er vigtigt, for hvis aktien har en for høj værdiansættelse på vej ind i en recession, kan aktien sagtens falde,« udtaler Johannes Møller.

Novartis-aktien er for ham at se den mest stabile aktie i formueforvalterens portefølje, fordi selskabet har en kombination af en stabil drift og en ret lav værdiansættelse.

Diageo

Den anden aktie, som Johannes Møller fremhæver som god at have i en recession, er aktien i et af verdens allerstørste spiritusselskaber, nemlig Diageo. Selskabet er børsnoteret i England, men står markedsmæssigt allerstærkest i Nordamerika,

»Diageo-aktien er interessant, fordi kundernes alkoholforbrug plejer at være relativt stabilt selv under en nedtur,« lyder det fra Johannes Møller, der uddyber:.

Læs også: Brutale kurstæsk til private investorer: 'Konsekvenserne har været forfærdelige'

»Folk har nogle vaner, som de plejer at holde fast i, så alkoholet er ikke det første, der bliver skåret fra, når der er lavvande i økonomien«

Diageo er ifølge porteføljeforvalteren bredt diversificeret, da spiritusmastodonten er til stede på mange forskellige markeder med en lang række forskellige brands. Han fremhæver desuden, at Diageo forsøger at vinde på det skifte i forbruget, der er fra øl over mod spiritus og på trenden, hvor forbrugere i højere grad hiver dyrere specialøl ned fra hylderne frem for de billigere, traditionelle øl.

Restaurant Brands

Den tredje aktie, som alt andet lige kan hjælpe din portefølje under en økonomisk nedtur er ifølge porteføljeforvalteren Restaurant Brands-aktien. Virksomheden med 5700 ansatte sidder på rettighederne til fastfood-mastodonten Burger King, Popeye, der minder om fastfoodgiganten KFC samt kaffekæden Tim Hortons, der er Canadas svar på Starbucks.

»Fordelen ved fastfood er, at det en relativt billig måde at gå ud og spise på. Det gjorde man for eksempel under Finanskrisen i 2007-2008, hvor eksempelvis Burger King og McDonald’s klarede sig godt,« fortæller Johannes Møller.

Læs også: Børsværdierne smuldrer væk – 'tegn på, at investorerne er på vej til at kapitulere'

Noget af det, der gør Restaurant Brands interessant i en recession er ifølge ham også, at virksomheden har en asset light-forretningsmodel, som betyder, at selskabet ikke binder særlig megen kapital i forretningen.

»De har en franchisemodel, hvor man ikke ejer restauranterne, men modtager et gebyr for dem, der driver restauranterne. Det hjælper Restaurant Brands i et inflationær miljø, da det kan være hårdt at drive restaurant under sådanne vilkår, mens de alligevel kan skumme fløden på grund af brandrettighederne. Restaurant Brands kan derfor tjene rigtig gode marginer uden at binde særlig mange penge,« udtaler Johannes Møller.

Læs også: Populære aktier ramt af panik og en modbydelig nedtur: 'Det er voldsomt'

Han har tidligere forklaret, at aktierne i kapitalforvalterens portefølje er stammer fra forskellige brancher og forskellige geografiske områder for at sprede risikoen. Du opnår med andre ord ikke fordelen af porteføljen, hvis du kun køber én af aktierne, for det er porteføljens samlede eksponering, der sikrer dig. Aktierne er sagt på en anden måde udvalgt, fordi de passer godt sammen som et hold. Du kan jo heller ikke være garanteret at vinde kampen, selvom du har én stjernespiller på holdet.

»Vi står 100 pct. på mål for vores portefølje, men ikke for den enkelte aktie. Vi følger løbende op på porteføljen, så vi kan både vælge at tage en aktie helt ud af porteføljen, eller justere på vægtningen, hvis der pludselig opstår noget modvind eller opstår en super attraktiv mulighed,« har Johannes Møller tidligere forklaret.

Læs også: Investorer vælter ind i læ her: 'Man ønsker hverken at eje obligationer og aktier'

Læs også: Lau Svenssen: Aktierne kan falde på tre måder – eller gå amok på en ny måde