Dette er en kommentar. Euroinvestor har tilknyttet flere personer, der kommenterer de finansielle markeder. Kommentaren udtrykker alene skribentens holdning.
Kursniveauet globalt ligger fortsat tæt på All Time High selv om der tårner sig problemer op på stribe: Corona-efterveer, økonomiske flaskehalse, inflation, rentestigning, statsunderskud, krigsforhold, og svag dynamik i økonomien. Afstanden regnet oppefra og ned er på kun 8 pct. for MSCI verdensindekset, som er dollarbaseret.
Enten er børsmarkedet blevet immunt over for den negative udvikling i den rigtige verden, eller der er en form for lammelse før en korrektion nedad vil indtræde. Aktiemarkedet kan naturligvis også på forunderlig vis forudskikke, at Rusland’s krig mod Ukraine på en-eller-anden måde vil ende lykkeligt. Så ender det hele jo godt.
Balladepunktet på aktiemarkedet omfatter et centralt strukturelt punkt. Der er nemlig oparbejdet ekstremt høje børsværdier på aktier i USA med IT-selskaberne i front. USA-aktier indgår nu med en vægt på hele 69 pct. i MSCI verdensindekset. USA’s BNP-vægt globalt ligger på ca. 25 pct. I købekraft er tallet mindre.
Læs også: Lau Svenssen: Olieprisen peger opad
Desuden er tallet reelt mindre, da USA kører med kunstig høj aktivitet, hvilket afspejler sig i et stort underskud på handelsbalancen. Uden dette ekstra input år efter år ville økonomien være mindre. Lånt velstand.
Strukturen med særdeles høj værdi af IT-selskaber fra USA kan også ses i branchefordelingen for MSCI. IT og Communication Services har tilsammen en vægtandel på 30 pct. Investorerne er begejstrede for aktier inden for IT pga. de hidtil store kursstigninger. Samlet har de derfor opnået en meget høj kapitalisering og vægtandel på børsmarkedet. Sådan er det bare - indtil bøtten vender.
Overophedningen er til at få øje på: Buffett Indicator, som er børsværdien målt i forhold til nationalprodukt, ligger oppe omkring 200 pct. Passage af 100 for opadgående markerer stregen for et højt prissat aktiemarked. Ved IT-krakket i 2000 var tallet nået op i 150, og ved Finanskrisens udbrud lå niveauet ”kun” omkring 130. Hurra, hvor det går.
Tilsvarende viser en anden klog langsigtsindikator, at der er tale om feber i aktiekurserne. Det er Schiller PE-tallet, som kan beregnes til ca. 36 i USA. Historisk gennemsnit ligger angiveligt nede på 16.
Europa’s aktier har afkastmæssigt haltet langt bagefter USA i årevis. På børsen udfolder jungleloven sig. Den stærkeste vinder og hiver en skare af medløbere samme vej. Køb og hold kæft. Det fortsætter indtil der opstår en overspændt situation, som kan ende med et sammenbrud.
Blandt de øvrige markeder med Asien i spidsen er der i lighed med Europa heller ikke tale om stor down side risk. Japan har en særlig stilling som et gammelt kernemarked, mens de øvrige er vækstlande.
Risikoen på aktiemarkedet er klart samlet i USA. End ikke Rusland’s angreb på Ukraine kan ændre dette forhold. En tilpasning af aktieværdierne kan ske på tre måder.
Metode nummer 1
Den simpleste metode er et børskrak med et abrupt dyk i markedsværdien af aktierne i USA – og en negativ ringvirkning herfra over mod de øvrige markeder. Her vil IT-aktierne stå i en udsat position. Investorerne vil flygte væk. Det udbredte fænomen under opturen med selvforstærkende virkning fra stærkt voksende placeringsomfang baseret på indeksvægtning vil pludselig kunne udløse en kollaps. Der vil være utallige sælgere men ingen købere. Markedsvægtning giver ikke sikkerhed.
Læs også: 3 aktier teknisk set: Afgørende fase
Børspriserne vil blive sendt ned og komme i kontakt med virkeligheden. Ingen ude i samfundet vil have ondt af ”spekulanternes” tab af indbildt velstand. Easy come, easy go. Der vil næppe indtræffe en økonomisk krise af den grund. Investorer og bankfolk kan ikke true sig til hjælp fra staten ved at henvise til Wall Street krakket i 1929. Den sammenligning holder ikke.
Metode nummer 2
Den anden metode er indirekte. Her vil den relative værdi af aktier blive udhulet markant via stærkt stigende inflation, mens aktiekurserne vil få vanskeligt ved at følge med opad i samme tempo. Der vil med andre ord indtræffe en reel forringelse af aktiernes værdi opgjort i købekraft. I et land som Danmark med meget høj aktiebeskatning, reelt 43 pct, vil Staten konfiskere op mod halvdelen af kursgevinsten, som altså i virkeligheden viser sig at afspejle forsinket inflation, mens faldet i købekraften rammer med fuld effekt uden en tilsvarende skattemæssig kompensation. Ejere af fast ejendom står bedre på det punkt, da der normalt ikke er skat på værdistigninger her.
Set i forhold til folk uden en aktiebeholdning og dermed ingen kapitalgevinst er der trods alt tale om en bedre situation, men det er et pseudoargument. Pointen er, at aktiernes forspring i kursudvikling vil blive reduceret eller ædt helt op af en forsinket bølge af inflation.
Metode nummer 3
Den tredje metode er mere indviklet – og det er faktisk mit gæt på udfaldet i de næste par år. Kernepunktet i denne hypotese er, at pengemængden er blevet enorm efter et forløb med alt for lempelig pengepolitik og støtte gang på gang til at afhjælpe krisesituationer og samfundsmæssige problemer. Det flyder med penge. Staten som låntager holder tilliden til sig selv oppe ved hårene som Münchhausen. Det er foregået samtidig med, at realsektoren i vestlandenes økonomi har haft lav vækst og små investeringer.
Læs også: Lau Svenssen: Rapporter fra første kvartal vil vise down side risk
Hypotesen er en sektorrotation væk fra de ekstremt højt vurderede aktier i IT-sektoren og flugt fra (stats-)obligationer. I stedet vil investorerne kaste deres penge ind i økonomiens realsektor, dvs. rigtige selskaber med kommerciel aktivitet inden for produktion og service. Højtrykket inden for IT-aktier vil forsvinde, og deres børsværdi vil falde drastisk.
Omvendt vil der opstå decideret mangel på aktier i eftertragtede selskaber i de reale erhverv. Pengeflommen vil blive skubbet fra den ene side af badekarret til den anden. Den samlede påvirkning (netto) målt på indeksniveau er svær at vurdere for et sådant scenarie, men det burde kunne rykke opad. De formuemæssige konsekvenser for hver enkelt investor set i forhold til helheden vil dog kunne blive voldsomme.
Mit råd til investorer: Tænk jer godt om og vær proaktive. Når toget begynder at køre, kan det gå stærkt. Hold tungen lige i munden.
En massiv og hurtig sektorrotation vil kunne fjerne IT-boblen uden at der opstår en børskrise. Til gengæld risikerer man, at der opstår en menneskeskabt ophedning på resten af markedet. Hvis man tager udgangspunkt i den nævnte vægtfordeling på aktiemarkedet med 30/70 for IT/Resten burde der dog blive tale om skift til en mindre sprængfarlig situation.
Mit gæt er et forløb af denne art, altså udgave no. 3. Vi har allerede set et niveauskift nedad for to af FAANG+ aktierne, nemlig Netflix, ad to omgange, og Facebook. Gruppen af IT-firmaer i laget under disse ledende selskaber har allerede været udsat for en voldsom devaluering.
De kinesiske IT-koncerner er også sendt ned på en lavere etage i værdi pga. bøvl fra centralt Beijing hold og USA-krav, men deres fremtid er næppe truet af den kinesiske regering. Der er håb om stor fremgang, hvis de blot vil optræde som loyale medlemmer i det kinesiske etpartisystems samfundsøkonomi. Kend din plads.
Som investor skal man efter min opfattelse lede efter positive muligheder inden for aktier i realsektoren. Back to basis.
En fjerde og værre vej frem
Der er desuden en fjerde udvej til at bringe balance mellem All Time High aktieværdierne og økonomien. Der kan fremkomme en ny og voldsom optur i aktiekurserne. SUPER-TINA. Alle vil så flygte væk fra obligationer pga. usikre forhold omkring stigende inflation og dermed rente på en svulmende statsgæld. Ingen kan se nogen ende på hullet i statskassen - og dermed er der udsigt til gældssanering (nedskrivning af restgæld) som den eneste løsning. Hvis tilliden til stater rystes, går det helt galt.
Pengeflommen vil blive flyttet væk fra obligationer og sendt endnu mere ind i aktier for at opnå en blot delvis beskyttelse mod inflation og rentestigninger. Fast ejendom og ædelmetaller vil også få medvind fra en sådan kapitalflugt.
Læs også: Simon Richard Nielsen: God bless America - De amerikanske aktier dominerer totalt
Det vil kunne løfte kursniveauet på aktier yderligere opad til et uhørt og uholdbart punkt. Alle vil have aktier. SUPER-TINA. Aktieejerne vil på papiret blive hovedrige, mens det store flertal af befolkningen vil blive sejlet endnu længere agterud og stå med en lang næse uden at få del i festen med kursgevinster. Til gengæld vil de skulle betale deres store del af regningen for statskassens udpumpning af penge ved at hæfte for de fælles udgifter og en gældssanering, som vil æde mere af deres pensionsformues aktiver end folk som selv kan placere deres penge i aktier. Ikke godt.
Første halvleg vil blive en ny ekstrem børsfest, men det vil føre til så store spændinger i befolkningen pga. voldsomme forskelle i fordelingen af gevinster (og tabsdækning via Statskassen), at de vestlige samfund vil brase sammen.
De rige har mange penge - og vil få endnu flere i et sådant forløb. De fattige har mange børn, og de sidder derfor på flertallet blandt vælgerne. Demokrati? Vi vil havne i en konflikt, hvor flertallet vil pålægge de bedst stillede borgere at aflevere en endnu højere andel af deres formuegevinster. Rub og stub?
Vi vil ende i statssocialisme eller i en borgerkrig. Det vil true fællesskabet og dermed den sen-bureaukratiske form for demokratisk styre, som de vestlige samfund er endt med at have.
Lenin påstås at have sagt følgende (frit citeret): »den letteste måde at ødelægge et samfund på, er at undergrave dets pengevæsen«. Just det har været tilfældet igennem de seneste 25 år med udisciplineret brug fra statsmagtens side af reguleringstiltag, støtteforanstaltninger, gældsoptagelse og pengeudstedelse. Regnskabets time er ved at være inde. Ikke godt.
Lau Svenssen er kommentator hos EuroInvestor og chefanalytiker i firmaet Svenssen & Tudborg.
Læs også: Junior Board: Derfor satser vi på grøn bitcoin-aktie
Læs også: Kommentar fra Maj Bank: Aktieinvestorer skal ikke frygte rentekurvens hældning
