Dette er en kommentar. Euroinvestor har tilknyttet flere personer, der kommenterer de finansielle markeder. Kommentaren udtrykker alene skribentens holdning.
Selskaberne indleder den nye bølge af kvartalsregnskaber før Påske, og i de næste uger vil der komme friske informationer fra stribevis af selskaber. Normalt er der tale om små udsving i forhold til den trend, som virksomheden arbejder sig frem ad. Stabilitet-træghed-momentum holder som regel udviklingen på sporet, og det er jo dybest set godt. Men sådan er det ikke denne gang.
Verden er af lave. Der er kaos og ingen ”Stauning” til at optræde som tillidsskabende fyrtårn. Just som genrejsningen efter Corona-nedlukningerne skulle overgå til Ny Normal tilstand, er det hele blevet spoleret af det eksogene chok ved Ruslands angreb på Ukraine. Det er en full scale krig.
En ulykke kommer sjældent alene, og for begge forhold gælder, at årsagen findes i: menneskelige beslutninger (udført af folkevalgte politikere). Den slags foregår jo nu til dags på statsligt niveau i form af politisk lederskab. De pågældende personer legitimerer deres magtmæssige mandat som befuldmægtigede ved, at de har opnået positionen via demokratiske valg gennemført med indirekte repræsentation baseret på politiske partier som rammen.
Så er alt jo godt i henhold til vor tids kanon for tænkning om mennesker og stater. Demokrati er et Hurra-ord. Selv Rusland er et demokrati.
Læs også: Lars Seier Christensen: NFTs - er det bare hype eller en helt ny forretningsmodel?
Corona var en smitsom sygdom, en epidemi. De følgevirkninger, som nu vælter ind igennem de forskellige landes samfund, skyldes imidlertid for 90 pct. vedkommende de paniske indgreb med nedlukninger.
Det var politisk styret i de enkelte lande uanset om der var demokrati eller autokrati. Statsmagten satte pludselig i panik en kæp i hjulet på det velsmurte men følsomme økonomiske kredsløb. Det udløste alle mulige - lige så paniske - praktiske beslutninger ude i virksomhederne.
Det skabte negative ringvirkninger. Den vareknaphed og inflation, som vi nu oplever, kommer fra Corona. Den næste bølge forårsaget af Ukraine-krigen står ude i entreen og udfolder sig i første omgang inden for energi. Her er gennemslagshastigheden høj. Det afspejler strukturforhold. Inflationen er kommet igen som samfundsproblem. Der er udsigt til kamp om priser/aflønning alle vegne.
Inflation - Opsving - Afbræk
Vi står derfor i en situation, hvor forskellige bølger ramler sammen, interfererer. Det kan føre til nogle ordentlige pjask i det økonomiske vandbassin. I vestlandene lader vi de såkaldt frie markeder udfolde sig uden indgreb. Det er denne mekanisme som udløste de ekstreme - men derfor også heldigvis kortvarige – pristoppe på naturgas og elektricitet her i efteråret og vinteren i Europa.
Det hele kulminerede faktisk flere uger før angrebet begyndte i Ukraine. Konklusion: der var tale om vild overdreven prismæssig spekulation i finansielle kontrakter på energi, der ellers udgør et reelt lukket marked beregnet for de reale aktører, som håndterer energiforsyningen til slutkunderne. Ikke godt. Dybest en systemfejl?
Balladen er da også ved at køle ned igen, men forløbet viser en strukturel svaghed i vores tid: i en verden med flest mulige åbne markeder, voldsom stor likviditet (centralbankernes ansvar) og alt for mange spekulative aktører kan det let gå galt. Ja, det er vel et mirakel, at der kun opstår få sammenbrud. Vi har jo allerede glemt de negative oliepriser ved det tilsvarende men omvendte forløb i februar/marts 2020.
Læs også: Teknisk Set med Lars Persson: Der er ikke noget klart billede endnu
Råvaremarkederne er reale markeder (måske bortset fra guld o.lig). Hvis der pludselig opstår en bølge af prisspekulation i centrale landbrugs- og fødevarer kan det gå helt galt. Pengeflommen kan tømme lagrene, og så vil priserne gå mod Nord. Der høstes jo kun hvert halve år for de fleste kornarters vedkommende. Metaller kan man bedre regulere opad i output. Ikke godt.
Inflationsniveauet er blevet løftet op som følgevirkning af Corona-nedlukningerne. Denne bølge ruller videre. Genopretningsopsvinget var og er i gang. Byerhverv, service, underholdning og rejser er endnu ikke i fuld gang.
Den ophobede opsparing burde kunne skabe høj efterspørgsel. Væksten bremses dog af utallige flaskehalse og en dæmpende påvirkning fra udbydernes friske forhøjelse af salgspriserne. Mange udskudte anskaffelsesprojekter får vel lov til at pausere videre pga. leveringstid og meget dyre tilbud fra de mulige leverandører. Formentlig er der også udsigt til dårlig kvalitet i arbejdets udførelse. Den skygge dukker op, når der er fuld fart på store dele af økonomien. Ikke godt.
Læs også: Lau Svenssen: Frontline og Euronav danner verdens største tankrederi
Inflation ser ud til at være vendt tilbage ”for good”. Glem al snak om tilbageholdhed og ”samfundssind” vedrørende krav om højere pris eller løn. Enhver er sin egen lykkes smed – med mindre man er tvunget til at gå indirekte frem og bruger sin fagforening til at klare den opgave. Ukraine-inflationseffekten vil komme om et halvt års tid.
Firmaerne er foran med priserne
Generelt er virksomhederne foran i et sådant forløb. Man har pricing power, når efterspørgslen er høj. Borgerne som arbejdstagere og forbrugere er bagefter og må acceptere faldende realløn. Her ligger truslen netop nu: usikkerhed om fremtiden med krig og uro lammer beslutningsevnen for anskaffelser og dermed efterspørgslen.
Udhuling af købekraften ved mellemhøj (i øjeblikket 5,4 pct.) og fortsat stigende inflation bremser forbruget og vil køle økonomien ned. Selv om man burde bruge pengene i dag frem for om et år, hvor købekraften er faldet med 5-8 pct., så tør man ikke.
Vinden vil gå ud af sejlene i økonomien og væksten falde. Der tales allerede om frygt for recession, altså et direkte fald i nationalproduktet opgjort i mængder. Så galt går det næppe. Væksten har +4 pct. som udgangspunkt, så der er afstand ned til nulpunktet. Ordrebøgerne er høje, lagrene er for små og renteforhøjelser bremser endnu ikke økonomien, men det vil komme.
Vi befinder os i et vadested. Hvis det russiske vanvidsprojekt i Ukraine pludselig stoppes, kan alt blive godt igen – og pendulet vil kunne svinge over i den anden, positive side igen.
Læs også: Simon Richard Nielsen: God bless America – De amerikanske aktier dominerer totalt
Problemet netop nu er, at vi alle tvinges til at bruge markant flere penge på nødvendige ting som elektricitet, varme, benzin og mad. De afledte prispåvirkninger på alle andre ting via højere transportudgifter og knaphedsproblemer er også ved at slå igennem. En særpræget konsekvens: Tøj er vist gået af mode lige i øjeblikket!
Selskabernes udvikling i Q1
Det økonomiske forløb i Q1 må isoleret set formodes at være godt for de fleste selskabers vedkommende. I sig set er Q1 mange steder en lidt mat affære pga. vintertid med moderat gang i hjulene. Risikoen burde være begrænset angående en hård påvirkning fra afbrækket 24-02 med angrebet på Ukraine.
Den ordinære drift må være forløbet pænt og nydt godt af prisforhøjelser, som opnår vægt. Modvinden fra stigende priser på input (især energi) har de fleste danske selskaber kunnet klare. Vi har få virksomheder med et højt energiforbrug, men det samme gælder absolut ikke for vore to nabolande, Sverige og Tyskland. De råder over en række selskaber med afhængighed af energi, fx petrokemi og bilproduktion med en lang kæde af underleverandører tilknyttet.
Læs også: Lau Svenssen: Aktiemarkedet er kørt træt
Til gengæld er der to fremadrettede forhold med negativt fortegn: guidance for resten af året, som må reguleres ned, og specifikke udfordringer for selskaber med datterselskaber eller stor afsætning i Rusland, Ukraine og Belarus.
Guidance for hele 2022 må reguleres nedad pga. uklarhed og svækket efterspørgsel. Samtidig ser inflationen (cost stigning) ud til at udvikle sig yderligere. Den forestående belastning drejer sig om afledte konsekvenser (og spekulation) med baggrund i Ukraine-krigen, herunder EU’s initiativer med gradvis udvidet boykot af import fra Rusland. Naturgas udgør det vigtigste punkt i den sammenhæng. Olieimport fra Rusland kan klares ved indkøb fra andre lande. Det samme gælder for kul. Balladepunkterne bliver specielle metaller, almindelige metaller og kunstgødning.
Hvis krigen ikke afsluttes inden for et par måneder, vil Vestens indsats blive forøget. Så kan der opstå mangel på avancerede elektroniske komponenter og kemikalier mv. Når freden på ny sænker sig skal Ukraine genopbygges, og det vil kræve ressourcer i enormt omfang.
Nedskrivninger på aktiver i Rusland
En række selskaber har straks opgivet ævred og besluttet sig for at afvikle deres aktiviteter i Rusland. Andre firmaer vælger en mere fornuftig langsigtet linje og nøjes med at drosle ned og køre på vågeblus indtil der atter bliver fred og ro.
Uanset valg af løsning for fremtiden, er værdien af aktiviteter i Rusland blevet forringet markant. Muligvis vil de investerede penge blive spærret inde flere år frem i tid (valutakontrol), ligesom der kan fremkomme forløb med påførte vanskeligheder fra myndighedernes side (chikane). Ikke godt.
Læs også: Morten Springborg om langsigtede investeringskonsekvenser af krigen i Ukraine
I praksis må man i de pågældende selskaber bare håbe på det bedste og vente på fredelige forhold igen. Da der næppe kan gennemføres frasalg på acceptable vilkår, må en række selskaber indstille sig på, at et ønsket frasalg aldrig bliver aktuelt. Når der på ny er fred, ønsker de fleste koncerner formentlig at genoptage aktiviteten.
Carlsberg kan selvfølgelig forære det store Baltika selskab væk og tage et tab på formentlig 20 mia. kroner. Det er dog bedre at få positive points for sin gode vilje angående et ønske om frasalg. Man får samtidig fred for mediernes letkøbte kritik. Desværre må det bare konstateres, at det ikke kunne lade sig gøre alligevel. Hvis ledelsen forærer Baltika væk, vil det være dybt kritisabelt.
Regnskabsmæssigt er problematikken imidlertid alvorlig allerede nu. Koncerners aktiviteter inde i Rusland er ramt af et stort værditab. Det stiller krav om nedskrivninger (impairment). De første meddelelser med updates og profit warnings er allerede dukket op, og flere må være på vej. Selv om der er tale om engangsposter, så vil disse beløb kunne spolere årets indtjening i en række selskaber. Investorerne tvinges dermed til at revurdere de pågældende selskabers aktieværdi.
Her skal man gætte på, om det hele er forbi for aktiviteterne i Rusland eller om man kan håbe på, at der kommer en konstruktiv udgang, som kan føre til en genoptagelse af driften i de krigsramte lande.
Konklusion
Perspektivet er, at Q1 regnskaberne må påregnes at indeholde en række forbehold og negative reguleringer af guidance for hele 2022. Hertil kommer advarsler om store nedskrivninger på aktiver i Rusland mv. Ingen aner, hvordan Ukraine-krigen vil udvikle sig.
Alt er muligt i krig. Putin-styret har endnu ikke opgivet sit angreb med ekspansionsprojektet. Han tegner landkort og er ligeglad med menneskers liv. I Vesten ser vi stik modsat på forholdene. Indtil videre tegner forløbet derfor til at fortsætte, og en ny russisk offensiv er under forberedelse.
Læs også: Kommentar: Simpelhed vinder over kompleksitet
Virkeligheden banker på, og den er barsk i øjeblikket. Det gælder også aktiemæssigt. Q1 nyhederne fra selskaberne kan udvikle sig til et reality check for investorerne, altså en test af markedet nedad. Pas på derude.
På langt sigt er perspektivet for mig at se positivt efter Ukraine-krigen. Neonationalismens og autokratiernes tid er ved at være forbi. Disse personer udsletter sig selv. Verden vil blive forandret, så vi ikke drømmer om det. Et generationsopgør er på vej i den forbindelse, hvor de gamles udlevede tankesystem og pseudo-ideologi om national identifikation, storhed og ære sendes på lossepladsen. Men fornyelsen ligger skjult ude bag horisonten, hvor solen en dag vil stå op og bringe lys over det.
Millionærklubben har samlet en række af de førende investorer og eksperter inden for økonomi og finansielle markeder til et eksklusivt arrangement, hvor du kan blive klogere på, om vi står over for en ny økonomisk verdensorden. Læs mere her.
Læs også: Junior Board: Derfor satser vi på grøn bitcoin-aktie
Læs også: Kommentar fra Maj Bank: Aktieinvestorer skal ikke frygte rentekurvens hældning
