Dette er en kommentar. Euroinvestor har tilknyttet flere personer, der kommenterer de finansielle markeder. Kommentaren udtrykker alene skribentens holdning.
Amerikanske aktier viser endnu engang helt ekstraordinær styrke, der får de europæiske markeder til at ligne et stort friluftsmuseum med kun mindet om fordums storhed tilbage. Det legendariske Dow Jones-indeks er nu i breakeven i 2022.
De naturlige forklaringer på endnu et år med amerikansk dominans på det globale aktiemarked står i kø. Krigen i Ukraine rammer helt naturligt europæisk erhvervsliv hårdere.
Alligevel er det værd at bemærke, hvor modstandsdygtig Wall Street har været i et år, hvor aktierne også fordøjer tårnhøj inflation og deraf følgende markant opstramning af den pengepolitik, der har været så gavmild for investorer over hele verden.
Der er mange måder at illustrere den amerikanske dominans på de finansielle markeder på. For eksempel er mere end 80 procent af alle transaktioner opgjort i dollar. Sådan kunne man blive ved.
Læs også: Junior Board: Derfor satser vi på grøn bitcoin-aktie
Den mest præcise og simple metode, som jeg ofte skeler til, er helt enkelt at se på, hvor verdens mest værdifulde virksomheder hører hjemme.
Helt aktuelt ser listen således ud:
1. Apple, USA: 19.110 milliarder kroner
2. Microsoft, USA: 15.300 milliarder kroner
3. Alphabet (Google), USA: 12.330 milliarder kroner
4. Amazon.com, USA: 11.000 milliarder kroner
5. Tesla, USA: 7.360 milliarder kroner
6. Berkshire Hathaway, USA: 5.190 milliarder kroner
7. NVIDIA, USA: 4.170 milliarder kroner
8. Meta Platforms, USA: 4.140 milliarder kroner
9. TSMC, Taiwan: 3.540 milliarder kroner
10. UnitedHealth Group, USA: 3.410 milliarder kroner
Denne globale top-10-liste taler næsten for sig selv: Ni ud af de ti mest værdifulde selskaber i verden er p.t. amerikanske. Kun den taiwanesiske halvledermastodont TSMC, der takket været et globalt boom i efterspørgslen på microchip er skudt i vejret på børsen, ligger med i toppen.
Læs også: Morten Springborg om langsigtede investeringskonsekvenser af krigen i Ukraine
En ting er, at USA totalt dominerer som det land i verden, der er bedst til at udklække mega cap-selskaber, men lige så bemærkelsesværdigt er det, at både Europa og Kina glimrer ved deres fravær.
Kina bokser med deres egne interne problemer med noget, der minder om en gryende finanskrise. Problemerne på ejendomsmarkedet er på ingen måder drevet over, selvom der har været stille om det kriseramte ejendomsudviklingsselskab Evergrande, der var på alles læber for et halvt år siden.
Samtidig har den kinesiske regering sat ind mod store techgiganter som Tencent og Alibaba, som derfor er røget helt ud af den globale top-10.
Mens Vestens centralbanker har stillet sigtekornet ind på markante stramninger, forventes det nu, at den kinesiske centralbank vil sænke renten og med andre tiltag lempe pengepolitikken for at undgå en for hård opbremsning.
Europæiske virksomheder er end ikke at finde på top-10. Men det er desværre mindre overraskende. Gennem årtier har Europa ikke for alvor kunnet levere virksomheder, der i økonomisk og børsmæssig formåen kan måle sig med de driftige og innovative amerikanere.
Bemærk, at de fire største virksomheder målt på markedsværdi er teknologikoncerner. På trods af utallige advarsler om FANG-aktiernes snarlige nedtur er det blevet ved snakken. Tesla har endda sneget sig op i top-5 foran Warren Buffetts investeringskonglomerat Berkshire Hathaway.
Læs også: Lau Svenssen: Aktiemarkedet er kørt træt
Målt på prissætningen af de to eliteindeks for henholdsvis USA og Tyskland kan man konstatere, at de 30 udvalgte eliteaktier i Dow Jones-indekset er 60 procent dyrere end de 40 største tyske aktier i DAX-indekset. Korrigeret for kroner.
En hurtig konklusion kunne være, at tyske aktier er uhørt billige i forhold til amerikanske og skriger på at blive købt. Jeg ser da også den analyse jævnligt fra strateger og internationale kapitalforvaltere. Den er muligvis også rigtig. Men det ligner efterhånden mere et billede af, at prisforskellen mellem USA og Europa er en permanent strukturel tilstand.
Man kan nemlig også vende tingene på hovedet og i stedet konstatere, at hvis en investor skal sætte penge i Europa, så skal det dælme være med rabat, når nu der er så meget mere kvalitet og vækst på den anden side af Atlanten.
En lille note: Jeg har taget den redaktionelle frihed helt at se bort fra olieselskabet Saudi Aramco, der teoretisk bør indtage andenpladsen på listen over verdens mega cap-selskaber. To årsager: For det første er det kun en brøkdel af selskabets aktier, der er tilgængelig i fri handel på børsen. For det andet er Aramco hele den statslige saudiske olieproduktion, der blot er børsnoteret. Det fortæller intet om Saudi Arabiens evne til at fostre globale megakoncerner.
Læs også: Kommentar: Simpelhed vinder over kompleksitet
Lister over giganterne er også interessant at studere historisk.
Fra 1990 til 2000 var der 12 nye selskaber i top 20
2000 til 2010 var igen 11 nye navne.
2020 var der atter 12 helt nye virksomheder.
Udviklingen vidner om den indbyggede dynamik i markedsøkonomien. Nok er der svimlende værdier i toppen, men toppen udskiftes konstant. Her er det mest værdifulde selskab i de seneste 40 år:
1990: IBM
2000: General Electric
2010: Exxon Mobil
2020: Apple
Tiderne skifter. Men USA er nummer ét.
Læs også: Kommentar fra Maj Bank: Aktieinvestorer skal ikke frygte rentekurvens hældning
Læs også: Simon Richard Nielsen: Inflationens virkelige tragedie er hverken gaspriser eller dyrere Coinoffers
