Dette er en kommentar. Euroinvestor har tilknyttet flere personer, der kommenterer de finansielle markeder. Kommentaren udtrykker alene skribentens holdning.
Når vi taler om inflationen, taler vi om, hvordan alt fra gas til cheeseburgere bliver dyrere. Christiansborg vil gøre alt for at hjælpe danskerne gennem den nye dyrtid. Det er skidt, for den økonomiske tragedie forstås bedst, når vi indser, at det er vores penge, der er blevet mindre værd.
Siden slutningen af 1990erne har fastfoodgiganten McDonald's haft et godt tilbud til danskerne. En lun cheeseburger til en flad 10er. Nu er selv dette ikoniske slagtilbud bukket under for den allestedsnærværende inflation.
Prishoppet på cheeseburgeren er en stærk og konkret fortælling om, hvad inflationen betyder for vores dagligdag. Men vi overlever nok. Ret beset er tilbuddet stadig godt, da cheeseburgeren ifølge Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks i dag burde koste 15 kroner, hvis prisen på den lille snack skulle have fulgt inflationen siden 1998. Jeg er stadig kunde.
Straks værre er det med varmeregningen for de hundredtusinder af husstande med gasfyr. Det er slemt for dem. Men det er også slemt for alle andre, at vi skal finansiere deres varmeforbrug via den såkaldte varmecheck.
Læs også: Simon Richard Nielsen: Spis, rejs og køb nogle aktier
Ikke forstået således, at det en til en irriterer mig, at fællesskabet hjælper medborgere, der er kommet i klemme økonomisk. Men der er ingen logik hverken på et medmenneskeligt eller et nationaløkonomisk plan i den underlige konstruktion.
Der vil komme mange kuriøse eksempler som den helt absurde varmecheck i den kommende tid.
Lad os tage et fiktivt, men ganske repræsentativt, ældre ægtepar i Vedbæk, som bor i en villa uden gæld og dermed har en friværdi på den rigtige side af ti millioner kroner. Og lad os bare smide en lille formue i aktier for frie midler og en bugnende bankkonto med i puljen.
Vi står nu i den situation, at hvis dette ægtepar modtager mindre end 650.000 kroner om året i pensioner, så får de nu penge fra skatteborgere på Lolland, hvor borgerne mestendels har forsynes af fjernvarme.
Det kan man da kalde et bloktilskud.
Sikkert tab af velstand
Eksemplet er naturligvis karikeret, men det er ikke desto mindre præcis bureaukratiske støtteordninger af den slags, man kunne frygte ville blomstre op som anemoner i skovbunden i kommende tid. De borgerlige er med på vognen og foreslår midlertidige skattelettelser og andet godt. Vi mangler kun at indføre statslig priskontrol på udvalgte varegrupper, så er vejen mod velstandstab for alvor brolagt.
Særskattelettelser, støtteordninger og priskontrol forhindrer borgerne i at træffe de af markedet givne mest optimale beslutninger. Vi træffer valg ud fra falske præmisser – inflationen forsvinder jo ikke, ved at staten giver os penge – og resultatet er et sikkert tab af velstand for samfundet.
Læs også: Simon Richard Nielsen: Putin, inflation og boligejerne selv river og flår i dansk realkredit
Alle udgifter skal naturligvis finansieres. Hvis ikke udgifter finansieres, bidrager vi som nation blot til, at inflationen indenlands kan fortsætte opad. Når en løsning gør problemet større, er det ikke en løsning.
Problemet med vores offentlige samtale om inflation er, at den alene handler om, at noget bliver dyrere, og at vi derfor skal kompenseres. Men lad nu markedet om det. Bemærk, at lavindkomstgrupperne i USA er dem som lige nu får de højeste lønstigninger.
Vi taler kun om inflationen som et problem for vores månedlige likviditet. Hvis vi i stedet ser på formueeffekten, er billedet så meget desto mere skræmmende.
I stedet for at se på inflation som et udtryk for, at priserne stiger, så bør vi se på inflation som et udtryk for, at vores penge bliver mindre værd. Penge i sig selv har nemlig absolut ingen værdi – med mindre man hedder Joakim von And. Penge har kun en værdi, fordi de repræsenterer de varer og ydelser, vi kan købe for pengene.
Læs også: Lau Svenssen om upopulær dansk aktie: "Deres positionering er perfekt"
Har man lagt 1.000 kroner i natbordsskuffen for et år siden, så repræsenterer den de nu varekøb for sølle 950 kroner. Forbrugerpriserne er steget fem procent i Danmark på et år.
For en uge siden kom der opdaterede tal for danskernes samlede indlån i bankerne fra Nationalbanken. Vi har rundet 1.042 milliarder kroner. Det betyder, at vi samlet set har mistet over 52 milliarder kroner. Pengene er tabt, for det er præcis så meget mindre, vi med vores sparepenge nu kan købe varer og ydelser for.
Helt almindelige menneskers opsparing bliver ædt op af denne usynlige inflationsskat. Og der er intet, vi kan gøre. Ingen politikere vil hjælpe folk med penge i banken. Og det skal de da heller ikke – men det er tankevækkende, at de populistiske hovsaløsninger skygger for denne økonomiske tragedie.
Hvad gør vi så?
Vi står pinen igennem og venter på, at den amerikanske centralbank får banket renterne i vejret. Intet andet vil stoppe pengenes værdimæssige deroute.
Læs også: Kommentar: Råvarekrisen kan ramme USA og Europa meget forskelligt
Læs også: Lau Svenssen: Den store taber bliver den grønne omstilling
