Henter kommentarer

Kommentar: Råvarekrisen kan ramme USA og Europa meget forskelligt


Dette er en kommentar. Euroinvestor har tilknyttet flere personer, der kommenterer de finansielle markeder. Kommentaren udtrykker alene skribentens holdning.

Efter en periode mellem 2016 og 2020, hvor råvarepriserne var næsten uændrede, er priserne det seneste år steget med 40 pct.

Senest har den russiske invasion og de efterfølgende sanktioner presset prisen på olie, naturgas, hvede og udvalgte metaller kraftigt op. Det diskuteres i øjeblikket, hvordan råvareprischokket vil påvirke global økonomi. Flere argumenterer for, at prisstigningerne vil have alvorlige negative konsekvenser for økonomien. Europa er i den kontekst udsat, mens USA er mere afskærmet.

Ruslands invasion er først og fremmest en humanitær katastrofe, og på trods af at Rusland blot udgør ca. 2 pct. af den globale økonomi, så er invasionen alligevel central for resten af verdens økonomiske udvikling. Ruslands store andel af global eksport af råvarer har konsekvenser for priserne på det globale råvaremarked. Rusland står for tæt på 20 pct. af den globale eksport af naturgas, mens eksporten af hvede og olie udgør henholdsvis 18 og 12 pct. Efter invasionen steg prisen på hvede og olie omkring 40 pct., mens prisen på naturgas i Europa eksploderede og steg med mere end 130 pct. Siden er priserne faldet tilbage, men er fortsat høje.

Råvareprisstigninger har på længere sigt både inflationære og deflationære effekter, og det kan vise sig, at den dominerende effekt er forskellig fra Europa til USA. Dominerer den deflationære effekt, vil prisstigningerne føre til lavere efterspørgsel og dermed kvæle den økonomiske vækst. Dominerer den inflationære effekt, vil væksten opretholdes, da lønningerne vil følge med prisstigningerne og fastholde efterspørgslen.

Europa – risiko for, at den deflationære effekt dominerer:

Prisstigningerne vil særligt have konsekvenser for europæisk økonomi, først og fremmest fordi økonomien er afhængig af den russiske gas. Mange europæiske virksomheder kan risikere at lukke produktionen, hvis gas bliver en mangelvare, og dermed sænke den økonomiske aktivitet. Samtidig er der en risiko for, at de højere råvarepriser via stigende priser på forbrugsgoder, varmeregninger m.m. vil udhule forbrugernes disponible indkomst og formue. Dette kan resultere i faldende forbrugslyst og derigennem lavere økonomisk vækst.

Læs også: Lau Svenssen: Angrebet på Ukraine kan blæse aktieoptimismen bort

I en nylig analyse peger analysehuset TS Lombard på, at de stigende energipriser og andre afledte effekter af Ruslands invasion i Ukraine kan betyde et fald i den europæiske vækst på 2,5 procentpoint i 2022. Dette er under forudsætning af fortsat høje gas- og oliepriser resten af året.

Ved årets start vurderede IMF, at europæisk økonomi ville vokse med 3,9 pct., men holder TS Lombards analyse, vil det altså kun betyde en beskeden vækst i Europa på 1,4 pct. i 2022. Der er dermed ikke tale om recession, men en kraftig opbremsning i væksten.

USA – den inflationære effekt dominerer:

Amerikansk økonomi er først og fremmest mindre følsom over for udviklingen, da USA ikke er afhængig af den russiske gas. Derudover er det amerikanske arbejdsmarked langt strammere end i Europa. Det ses bedst i antallet af ledige stillinger, som langt overstiger antallet af jobsøgende amerikanere. Derfor er pris-løn-spiralen, hvor højere priser fører til højere lønninger, igen aktuel i USA. Når pris-løn-spiralen kører, vil højere råvarepriser, der uundgåeligt medfører højere priser for forbrugerne, føre til højere løn. Forbruget vil derfor opretholdes, og en markant økonomisk tilbagegang undgås. Økonomien vil dermed fortsætte fremad, og inflationspresset intensiveres.

Den amerikanske og europæiske økonomi kan altså ende med at reagere ret forskelligt på de nuværende råvareprisstigninger. Ud over Europas langt større direkte afhængighed af den russiske gas er lønmodtagernes forhandlingsstyrke anderledes stærkere i USA. Forbrugerne kan derfor være med til at holde efterspørgslen høj, hvilket er den vigtigste komponent for amerikansk vækst.

Læs også: Simon Richard Nielsen: Putin, inflation og boligejerne selv river og flår i dansk realkredit

Læs også: Så lille er Ruslands økonomi