Dette er en kommentar. Euroinvestor har tilknyttet flere personer, der kommenterer de finansielle markeder. Kommentaren udtrykker alene skribentens holdning.
På aktiemarkedet er der oparbejdet en mærkværdig form for overmod.
De mest aktive aktører læner sig op ad udsigt til hjælp og støtte fra statsmagtens side, dvs. fra politisk hold og centralbankernes side. Kort sagt: Staten, der styres af politikere, vil fortsætte med at redde økonomien igennem enhver krise og dette udefinerede store fællesskab vil betale regningen, hvis noget for alvor går galt.
Der går en ret linje tilbage til Allan Greenspans æra som leder i Federal Reserve Bank. Man talte ligefrem om en såkaldt Greenspan Put. Uanset hvilken trussel, der dukkede op, ville skadevirkningen blive minimeret via støtte fra Fed’s side.
Læs også: Nordnet om populære aktier: Derfor falder de
Denne erfaring og tillid hjalp i sig selv til at styrke den økonomiske risikovilje og dermed vækstevnen i USA. Men alting har en grænse, og det gik - selvfølgelig - over gevind. Finanskrisen i 2008 var vel dybest set udtryk for en kollaps efter alt for mange års overdreven optimisme og overbelastning af samfundets statsbaserede støtteordninger.
I det nye forløb med russisk angreb og invasion i det europæiske land Ukraine er der derfor mange aktører, som betragter kursfaldene som en opkøbschance.
Vi er tidligere hen blevet reddet gang på gang. Den seneste chokoplevelse med Corona-epidemien bekræftede endnu en gang, at det nok skal gå og ende med et flot afkast for aktieinvestorerne.
Læs også: Disse aktier foretrækker Danske Bank-strategen lige nu
Men det går næppe så let denne gang. Galskab ender sjældent godt på kort sigt, men på længere sigt er himlen blå. Børsaktører er imidlertid blevet mere og mere kortsigtede, og civilcourage er ikke deres kendetegn men derimod: Grådighed og frygt.
All Time High børskurser torpederes af Ruslands angreb
På børsmarkedet befinder vi os i en særpræget situation. To års optur i 2020-21 var kørt træt, og kursudviklingen begyndte derfor at hænge med snuden.
Andet halvår 2021 var afkastmæssigt skuffende set i forhold til det forudgående ryk opad, der på forunderlig vis begyndte straks efter Corona-chokket var registreret i marts 2000.
Optimismen hos investorerne kørte videre på overtid takket være koncentration af indsatsen fra deres side om IT-superselskaberne i USA. Denne aktieboble er endnu ikke punkteret selv om dynamikken også her er ebbet ud.
Læs også: Her får du den bedste og billigste aktiesparekonto
Grundstrukturen før den russiske invasion af nabolandet Ukraine var et aktiemarked med et kursniveau tæt på All Time High men uden maskinkraft til at præstere yderligere optur. Pilen pegede som minimum i retning af udsigt til et setback inde i den opadgående kurskanal, altså en glidetur på sandsynligvis 8-10 pct. regnet fra ATH-punktet.
En række børser formåede ikke at nøjes med et tilbagefald af denne dimension, og dermed påbegyndtes et forløb, hvor næste milepæl var 20 pct. i kursfald regnet fra ATH. En sådan udvikling kan betegnes som en Bear Market Test, idet et virkeligt Bear Market med en nedadgående trend normalt anses som indtruffet, når -20 pct. punktet brydes. Indtil da er trenden stadigvæk positiv – om end skuffende flad opgjort som afkast.
Oveni dette er der så de fundamentale økonomiske forhold, hvor der i årevis er blevet skubbet en række negative forhold foran os, som – før eller siden – vil kræve en aktiv indsats, som vil give negative påvirkninger. Vi har udnyttet de politisk dirigerede parametre alt for meget i alt for mange år.
Læs også: Simon Richard Nielsen: Putin, inflation og boligejerne selv river og flår i dansk realkredit
Det gælder overbelastning af centralbankernes pengepolitik, store statsunderskud som har ført til rekord i statsgæld i de fleste I-lande, markant stigende inflation, talrige flaskehalsproblemer og indre politisk opløsning. Man kan udskyde problemer, men konsekvensen er en gradvis indsnævring af handlerummet. Tømmermændene efter Corona-nedlukningen udgør det seneste bidrag til denne udvikling.
Perspektivet økonomisk er ellers tilbagevenden til Ny Normal i løbet af 2022 og en forventet vækst på +4 pct. før Ukraineangrebet.
I denne situation indledte Putin-Rusland så et stort angreb på Ukraine: land mod land.
Ukraine-angrebet er et eksogent chok
Dette udspil udgør en selvstændig faktor, som må påregnes at få markant betydning for udviklingen i hele Europa og ligeledes for de finansielle markeder. Chokket i omverdenen har efter de første par uger lagt sig. Vestlandene er traditionen tro langsomt ved at komme op i omdrejninger for at kunne håndtere den uventede situation.
Begrænsningen politisk for NATO-landene ser ud til at være at undgå en direkte konfrontation med det russiske militær, men alt vil blive gjort indtil dette punkt er nået. Derfor kan udviklingen blive alvorlig, idet krigsforløb altid foregår som en åben proces.
Adfærden i angrebene fra russisk side er, efter min evne til at vurdere sådanne operationer, på samme tid hensynsløse og afgrænsede i omfang i betragtning af Ruslands militære slagkraft.
Det kan bero på svag operationel evne, overvurdering af egen styrke, undervurdering af modstanden fra ukrainsk side eller afstandtagen fra kampledelsens side ude i frontlinjen i form af stram ordreefterlevelse, så der reelt er tale om fjernstyring af krigsindsatsen fra toppen i Kreml.
Formentlig forventede Putin-styret en hurtig sejr. Det lykkedes ikke, og problemet kan føre til beslutning om en voldsom offensiv for at forhindre Ukraine i at styrke sit forsvar med moderne våben. Generelt står en angriber svagere end forsvarerne militært set. Putin’s udtalelser om udbredelse af beskyttelse af folk med lyst til russisk tilhørsforhold fremstår som rent nonsens.
Ideen i dette erobringsprojekt savner enhver mening. Tankegangen må karakteriseres som østblok revanchisme. Dybest set er der tale om en udadrettet magtdemonstration i et forsøg på at markere styrke ind ad til i Rusland for Putin-styrets neonationalistiske linje.
Der har aldrig været nogen militær trussel mod Rusland fra Ukraine’s side men derimod et tomrum. Netop manglen på et forsvar har givet Kreml-ledelsen mod på at lancere angrebet. Det er kort sagt en selvmodsigelse.
Derfor vil det langsigtede udfald formentlig blive indledning på et voldsomt og omfattende ungdoms-/generationsoprør i Rusland og Belarus. Putin-styret i Rusland vil før eller siden bryde sammen, og en ny revolution kan skimtes i horisonten. Men det vil blive en følgevirkning, og derfor må det formodes, at Putin ikke vil opgive sit erobringsforsøg frivilligt. Han har placeret sig som gidsel i sit eget krigsprojekt.
Udsigten for krigsforløbet
I krig kan alting ske. Putin-styrets katastrofale angrebspolitik tyder på manglende dømmekraft og overdreven tillid til egne evner. Putin-regimet har placeret sig selv som de ansvarlige for en angrebskrig mod et naboland. Der er tale om en krigsforbrydelse mod menneskeheden i bred forstand og mod Ukraine’s befolkning i særdeleshed.
Desperation må formodes at brede sig i Kreml, men det kan føre til en optrapning af angrebsindsatsen for at fremtvinge en ukrainsk kapitulation. Det russiske militær ser ud til at lade sig styre af ordrer helt oppefra ”by the book”. Det vil dog ændre sig ved angreb på storbyer, idet blodige nærkampe her vil få soldaterne til at agere ud fra simple hensyn til deres egen overlevelse. Konklusionen er, at det værste i krigsforløbet desværre ikke er set endnu.
Læs også: Simon Richard Nielsen: To bekymringer du skal holde øje med nu
Udsagn fra USA’s regering omkring muligheden for russisk anvendelse af kemiske og biologiske kampmidler er en markering af denne problematik. Det samme gælder omtale af, at den russiske adfærd må antages at bygge på erfaringer fra deres tidligere indsats i Syrien mod byer under oprørernes kontrol.
Krigsforbrydelsen i form af selve angrebet på Ukraine vil dermed skifte til at blive et folkemord. Verdenssamfundet vil næppe kunne se passivt på et sådant forløb uden at lancere et aktivt modtræk af hidtil ukendt format.
Et stop for angrebet og tilbagetrækning af de russiske militære styrker plus erstatning skal man næppe vente – med mindre deres offensive slagkraft bryder sammen. Den næst-sværeste beslutning i en krig er tilbagetrækning. Den sværeste er kapitulation.
Konklusion
Ruslands felttog ind i Ukraine er langt fra lykkedes efter 20 dages kamphandlinger. Konceptet synes at være at erobre hovedstaden Kyiv for at opnå formel kontrol over landet. Napoleon havde samme tankegang, men det lykkedes hverken i Spanien – eller Rusland!
Hensigten er tilsyneladende at skræmme andre lande fra at yde støtte til Ukraine efter at Rusland har sat sig på hovedstaden og indsat et nyt styre i form af en provisorisk regering, der vil adlyde ordrer fra Kreml.
De økonomiske følgevirkninger er allerede omfattende og vil brede sig meget mere i den kommende tid. Vesten tager faktisk hårdt og hurtigt fat via økonomiske og politiske restriktioner.
Derfor vil det komme til at påvirke vores egen økonomiske forhold kraftigt omkring inflation, renteforhold, statsunderskud, afbræk, omstillinger, tab på kreditter, og nedskrivninger af aktiver i både Rusland, Belarus og Ukraine.
Aktiemæssigt er der efter min opfattelse tale om en særdeles risikofuld situation. Aktørerne på børsmarkedet satser endnu en gang på, at udfaldet vil blive positivt – baseret på den kendte vestlige statsgaranti med en understøttende hånd igennem 25 år. Men det her er storpolitik uden for kontrol, og krig indebærer store tab. Pas på derude.
Jeg vil i nogle opfølgende artikler prøve at se nærmere på de udfordringer, som vil møde os. Meningen med denne artikel er at redegøre for den overordnede ramme. Verden er ved at blive forandret – og det her er kun begyndelsen.
“This is not the end. It is not even the beginning of the end. But it is, perhaps, the end of the beginning” (Churchill 1942).
Mød Millionærklubbens eksperter LIVE. Millionærklubben inviterer på morgenmad og du kan stille spørgsmål til panelet. Du kan tilmelde dig som publikum her.
Læs også: Danske Bank om grønne aktier: Du risikerer at begå samme fejl
Læs også: Her får du den bedste og billigste aktiesparekonto
