Dette er en kommentar. Euroinvestor har tilknyttet flere personer, der kommenterer de finansielle markeder. Kommentaren udtrykker alene skribentens holdning.
Lau Svenssen er kommentator hos EuroInvestor og chefanalytiker i firmaet Svenssen & Tudborg. Lau Svenssen ejer ikke aktier i de to omtalte selskaber men i Exmar, Belgien, som er involveret i en række aktiviteter med gastankere, herunder også LNG, og i rederierne BW LPG og Avance Gas. Hertil kommer en række tankrederier.
Den frie verden kan godt klare sig uden samhandel med Rusland - overhovedet. Positiv sameksistens vil i sagens natur være til gavn for os alle og øge indkomst og forbrugsmuligheder, men den mekanisme er sat på pause.
Denne gang er det Vestlandene, som etablerer en mur for at isolere Rusland, så landet kan visne fra roden. Hvornår der indtræffer et magtskifte i Kreml vides ikke, men før eller siden vil der dukke personer op med styrke og mod til at ændre på de gældende magtforhold.
Læs også: Genmab-topchef: Afløseren til Darzalex kan potentielt nå markedet i 2025
Den næste revolution bliver muligvis initieret af folk placeret i eller nær de eksisterende inderkredse i Kreml, men den underliggende kraft er et opgør med fortidens centralistiske etpartisystem. Ruslands historiske udvikling har været styret enevælde.
Først tsarerne, der efter lidt opløsning og en borgerkrig blev afløst af enevældige ledere for Det kommunistiske parti, der efter en pause med sammenbrud og opløsning blev afløst af den enerådige Putin.
Formelt er Rusland et demokrati, men reelt er der tale om en form for oligarki. I praksis har det udviklet sig til en stadig mere absurd form for kleptokrati. En snæver kreds af ledende personer tilegner sig indkomst betalt af Ruslands store eksportindtægter.
Læs også: Finanstilsynet politianmelder dansk bank
På et punkt er der imidlertid en alvorlig svaghed for EU: Der er stor afhængighed af import fra Rusland af naturgas og begrænsede muligheder for hurtigt at komme ud af denne klemme.
Naturgas er en flow-vare, og EU’s gasnet hænger ikke sammen men er en nålepude
Olie kan man let håndtere og lagre på tankanlæg eller skibe, som kan dirigeres rundt i verden ud fra efterspørgslen. Derfor har olie hele tiden en ”fall back” rolle, hvis der opstår problemer med tilførsel af andre former for energi.
Med lidt teknisk snilde kan man løse de fleste problemer i en kortere periode med f.eks. el-generatorer og opvarmning, mens man får fundet en langsigtet løsning.
Læs også: Nordea: Sådan bør du fordele 100.000 kr. i aktiemarkedet
Naturgas er anderledes som en flow-orienteret energiform, der stiller krav til dyr infrastruktur. Aftaler om etablering af store naturgasfelter og de nødvendige rørledninger er derfor langstrakte projekter (ofte 25 år).
Strukturen er følsom, hvis en af parterne vælger ikke at overholde spillets regler. En sådan force majeure situation er opstået nu, og så må Køber/Sælger prøve at finde en ny vej frem, som ikke spoleres af regeringer i de involverede lande. For Ruslands vedkommende er sagen mere simpel, idet Gazprom kontrolleres af den russiske stat.
Fra vestlig side består køberkredsen af selskaber, som opererer under markedsbestemte vilkår og derfor er nødt til at sikre energitilførsel til deres kunder. Flere selskaber er også involveret i investeringerne i Nordstream 1 og 2.
Der findes ikke et sammenhængende net i EU til transport af gas. I stedet er der tale om en lang række rørledninger fra felter i Nordsøen og Rusland samt Nordafrika frem mod de nærmest liggende steder med forbrug.
Læs også: Her kan du streame Oscar-vinderne
I Nordsøen er gasreserverne blevet udnyttet hårdt, så udvidelse af produktionen er ikke let. Det danske Tyra-felt er ved at blive genopført og åbner igen i sommeren 2023.
Siden prisfaldet på energi indtraf i 2014, kort efter Ruslands erobring af Krim, er aktiviteten med nye felter droslet ned. Der opstod krise i offshore branchen.
Den nye grønne dagsorden har efterfølgende forstærket denne udvikling. Tidligere pralede Equinor af at have opgraderet sine reserver med et større tal end årets produktion. Nu roser man sig i stedet af at drosle ned!
Europa importerer ca. 40 pct. af naturgassen fra Rusland, mens Norge klarer 16 pct. og Algeriet står for 8 pct., mens Qatar leverer 5 pct. Sidstnævnte råder over enorme reserver, og en aftale om tysk import fra Qatar med LNG-transport på skibe er under forhandling.
Læs også: Zelenskyj fremhæver danske børskæmper
For at afværge en total nedsmeltning af aftalerelationerne må det formodes, at importen fra Rusland vil blive opretholdt på det aftalte minimum. Betalingen må så stå på en bankkonto indtil videre.
Når støvet har lagt sig efter chokket over Ukraine-invasionen, må der komme lidt sund fornuft tilbage. Ellers må vi jo bare vente på Revolutionen.
USA vil levere LNG
Præsident Biden lovede under sine møder fredag d. 25/03, at USA vil levere naturgas fra i form af LNG. Det er jo pænt sagt og udsender et signal til Kreml, men i praksis er det ikke så let at gennemføre i et omfang, som vil hjælpe afgørende.
Det kræver kapacitetsudvidelse af gasproduktionen, især fra skifferfelter, i USA, store faciliteter til nedkøling af gassen (-160 grader), LNG-tankskibe til transport og modtageanlæg i Europa med opvarmning igen.
Udspillet ser da også i første omgang at åbne mulighed for en udskiftning af importen af LNG fra Rusland til i stedet at benytte eksport fra USA.
Udviklingen i vareflowet er allerede i gang ud fra rent kommerciel interesse – men det er altså drevet uden ønske om at standse importen fra Rusland. I løbet af 2020-erne er ideen, at volumen skal kunne øges 3 gange, men det vil fortsat være for lidt.
Samtidig er problemet, at USA ikke ejer statslige gasselskaber. Udvindingen foregår som en forretning i et mønster, som til sidst håndteres af de ledende olieselskaber og -handlere. Den, der har grisen, har prisen.
Budskabet fra Biden er ren politik uden jordforbindelse, men budskabet bliver formentlig opfanget i førerbunkeren i Moskva: Hvis gaseksporten til EU stoppes helt, vil den aldrig komme i gang igen – først efter en revolution har forvandlet Rusland fuldstændigt. Kreml’s cash cow vil være død.
Indsats og konsekvenser
Udfordringen for EU er klar. Der brug for store beslutninger og nye løsninger.
Man vil forhåbentligt hurtigt iværksætte stribevis af tiltag for at reducere gasforbruget og maksimere importen fra andre leverandører.
Lagrene skal fyldes op. Skift tilbage til olie og kul på kraft- og varmeværker samt forlænget drift af atomanlæg kan hjælpe til at reducere behovet for gas.
Firmaer som Siemens Energy (kode: ENR), ABB og General Electric må få hasteopgaver på stripe.
På markederne er der udsigt til en begyndende udjævning af priserne på gas i Europa og USA. De overophedede priser i Europa må dermed være overstået, men der vil fortsat være tale om et Sælgers marked for naturgas i Europa.
Olieprisen er formentlig toppet ved 125 dollar, men det er en svær vurdering. Olie fungerer jo som kompensation, hver gang der mangler det ønskede brændstof.
Derfor kan olie opstå en merpris i de kommende måneder.
I sig selv er markedet for råolie og olieprodukter endt i en situation med alt for små lagre. Hvorvidt årsagen er spekulation i mulighed for et prisfald, eller det skyldes manglende økonomisk styrke og risikovilje hos Midstream-selskaberne til at genopbygge normale lagre, er umuligt at svare på.
Læs også: Sydbank: Dansk aktiefavorit er dyr – men værd at købe
Uanset årsag er pointen, at følsomheden over nyheder er høj og prisudsvingene er store på oliemarkedet.
Politisk må vestlandene med USA i spidsen søge at optø det anstrengte forhold til to vigtige, udmanøvrerede olielande, Venezuela og Iran. I øjeblikket er terminalen i Novorossisk i Sortehavet pludselig blevet lukket af Rusland, og dermed blokeres olieeksporten fra Kazhakstan.
Kapaciteten er angiveligt på 1,7 mio. tønder i døgnet. Alle kneb gælder i krig og kærlighed.
Prisen på råolie er ikke bestemt ud fra økonomiske kalkuler men er resultat af et politisk spil og spekulative handler.
Hvis Rusland formår at få afsluttet Ukraine-angrebet inden for få måneder med uforandrede magtforhold i Kreml og vestlig accept af forlænget spilletid for Putin & Co., så gætter jeg på et niveau for olieprisen i intervallet 80-90 dollar pr. tønde. Prisen, som ligger på 105-110 dollar, er feberhøj.
Det er nødvendigt af sejle
Rederierne venter på en afklaring af de kommende restriktioner. I praksis er det oliehandlerne, som selv lukker ned for indkøb i Rusland.
EU har været Ruslands store kunde inden for alle former for energi. Konsekvensen må blive et skift til import af olieprodukter fra Mellemøsten og USA.
Råolie er en mere simpel vare med et raffinaderi procesforløb efter losning, altså et forsinket gennemslag. Her må der påregnes en gevaldig omlægning.
Kina og Indien vil kunne overtage russisk råolie som rabattilbud, og det vil kræve langt flere skibsdage end en smuttur til Vesteuropa. Der skal sejles på kryds og tværs.
Da de involverede tankskibe må påregnes ramt af vestlig boykot, skal trafikken udføres af de pågældende landes egne rederier. Det kan føre til ønske om køb af gode brugte skibe med et lavt forbrug af brændstof. Frie rederier ønsker ikke at komme i klemme i møllen.
Et særligt attraktivt segment er LNG-tankere. Der er tale om ekstremt dyre skibe med en pris på 200-220 mio. dollar for en stor nybygning. Markedet er delt op i langsigtede kontrakter på typisk 25 år, og et mere åbent men lille marked med stærkt svingende spotrater.
Her er udsigt til et skift fra gode tider til et muligt boom. Der er desværre få tilgængelige aktier i dette felt, idet et par væsentlige aktører er blevet købt væk fra børsen. De norske noterede aktier Flex LNG og Cool Corp. (helt nyt setup) er de relevante navne.
Der burde også kunne fremkomme en positiv sideeffekt for LPG-tankere (BW LPG og Avance Gas), hvis USA’s produktion af skiffergas skal udvides markant i de kommende år.
Naturgas indeholder nemlig op til 8 pct. propan, butan mv. Her kræves kun -43 grader til nedkøling. Disse LPG-skibe er dels lidt mindre og har kun en anskaffelsespris på 80-90 mio. dollar, dvs. et langt lavere krav til dagraten.
PS: Den store taber bliver den grønne omstilling, hvor naturgas skal indgå med overgangsløsninger. Nødløsninger vil kræve brug af mere kul og olie.
Desuden vil genopbygningen af Ukraine føre et til en enorm ekstra udledning af CO2. Til gengæld kan miljøidealister glæde sig over, at Coronaafbrækket i 2020-21 satte forløbet med CO2-tilvækst tilbage med et par år.
