Henter kommentarer

Nordea: Sådan bør du fordele 100.000 kr. i aktiemarkedet

Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Hvordan ville du placere 100.000 kr. i aktiemarkedet lige nu?

Det spørgsmål har Euroinvestor stillet Nordeas chefstrateg, Andreas Østerheden. Han påpeger, at der er stor forskel på, hvilke temaer der påvirker aktiemarkedet i øjeblikket, ligesom markedet er præget af en del usikkerhed, og at det derfor gælder om at have en bred eksponering mod hele aktiemarkedet.

Det er dog it-aktierne og medicinalaktierne, som storbanken har allerstørst tiltro til, og som derfor får lov til at fylde ekstra meget i porteføljen, forklarer Andreas Østerheden.

Læs også: Sydbank: Dansk aktiefavorit er dyr – men værd at købe

»Begge bør klare sig godt i et mere usikkert vækstmiljø, hvor stigende priser vil presse eller omfordeler overskud blandt virksomhederne. Her går vi bevist efter kvalitet og large-cap,« lyder det fra Andreas Østerheden.

Nordea har en overvægt-anbefaling på både it-aktier og medicinalaktier samt en undervægt-anbefaling på forsyningssektoren og sektoren 'stabilt forbrug'. De øvrige dele af aktiemarkedet har Nordea en neutral-anbefaling på, og de bør ifølge storbanken derfor fylde det samme i porteføljen, som de gør i aktiemarkedet.

Læs også: Rockwool om Rusland-exit: Vil være en milliardgave til den russiske stat

Nedenfor kan du se, hvordan 100.000 kroner skulle fordeles i aktiemarkedet i forhold til Nordeas anbefaling lige nu.

»I praksis vil vi benytte regionsfordeligen på aktier og derefter vælge enkeltaktier efter sektorfordelingen,« bemærker Andreas Østerheden.

Fordelingen nedenfor afspejler, hvor meget de enkelte brancher fylder i aktiemarkedet, hvorefter Nordea har skruet op  eller ned for, hvor meget brancherne reelt bør fylde i porteføljen.

Det er også årsagen til, at råvaresektoren fylder lige så meget i porteføljen som sektoren 'stabilt forbrug', selvom storbanken har en undervægt-anbefaling på 'stabilt forbrug'. IT-aktierne udgør omvendt en stor del af aktiemarkedet, og it-aktierne får endda lov til at fylde ekstra i porteføljen, hvis det står til Nordea.

Der er også derfor, at Nordea er parat til at lade IT-aktierne fylde næsten en fjerdedel af porteføljen:

– IT-aktier: 24.000 kr.

– Finans: 15.000 kr.

– Medicinal: 14.000 kr.

– Cyklisk forbrug: 12.000 kr.

– Industri: 9000 kr.

– Kommunikationsservices: 8.000 kr.

– Råvarer: 5.000 kr.

– Stabilt forbrug: 5.000 kr.

– Energi: 4.000 kr.

– Ejendomme: 3.000 kr.

– Forsyning: 1.000 kr.

Læs også: Tror overset 'aktiejuvel' kan stige 50 pct. på 2-3 år – 'den er for billig'

Læs også: Danske Bank: Pas på, det kan blive rigtig dyrt for dig