Dette er en kommentar. Euroinvestor har tilknyttet flere personer, der kommenterer de finansielle markeder. Kommentaren udtrykker alene skribentens holdning.
Kompleksiteten på de finansielle markeder er så stor, at ingen ved præcis, hvad der sker. Alligevel har de fleste økonomer det med at lave komplicerede analyser. Men skaber disse komplicerede analyser reel merværdi – eller ser det bare flot ud?
Grundlæggeren af Apple, verdens største virksomhed, er citeret for følgende: »Simpelt kan være sværere end komplekst. Du skal arbejde hårdt for at få din tankegang til at gøre det enkelt. Men det er det værd i sidste ende, for når først du kommer dertil, kan du flytte bjerge.« - Steve Jobs
At holde tingene simple er et godt princip
Inden for den finansielle sektor er det nærmest blevet en kunstart at gøre tingene så komplicerede, at intet længere fremstår simpelt. Hvis man f.eks. søger rådgivning i forhold til at træffe en investeringsbeslutning, vil man ofte blive mødt med så meget kompliceret information, at det kan være fristede blot at udskyde beslutninger. For hvad er nu det helt rigtige at gøre? Og det er en skam!
For ofte er det bedre at træffe en beslutning, som kun er tilnærmelsesvis rigtig, end det er slet ikke at få truffet en beslutning overhovedet.
Det samme princip bruger jeg, når jeg laver investeringsanalyser og træffer beslutninger om kapitalallokering. Selvom der altid er mange faktorer, som kan inddrages i hver enkelt analyse, forsøger jeg at holde tingene simple og fokusere på det, som er væsentligt.
Læs også: Lau Svenssen: Høj inflation ødelægger væksten
Med andre ord; Jeg forsøger at udelukke alt støjen. Det har både den fordel, at jeg ikke så let risikerer at falde i kompleksitetsfælden, hvor man ”ikke kan se skoven for bare træer”, og at jeg simpelthen får truffet de beslutninger, jeg skal.
Med ønske om at inspirere andre investorer giver jeg i denne klumme et illustrativt eksempel på, hvor langt man rent faktisk kan komme med en simpel tilgang baseret på sund fornuft.
Simpel indikator for markedsstress
I FAURBY CAPITAL arbejder vi ikke med en krystalkuglemodel for, hvordan verden kommer til at se ud i fremtiden. Vi arbejder i stedet med en lang række forskellige scenarier, som vi tillægger forskellige sandsynligheder. På den måde sikrer vi os, at vi har et nuanceret syn på, hvad der kan ske i fremtiden – og dermed også at investorernes porteføljer er rustet til at klare sig godt i mange forskellige markedsscenarier.
Jeg har selv følgende mantra: »Du kan ikke forudsige fremtiden – men du kan forberede dig på den.«
I processen er det vigtigt at kende den aktuelle status på de finansielle markeder, som giver os et udgangspunkt for vores scenarier. Til det formål har vi blandt andet udviklet en indikator, som måler niveauet af markedsstress i det finansielle system. Du finder den nedenfor:
Som det fremgår af grafikken, er vores indikator sammensat af to underliggende faktorer, nemlig input fra aktiemarkedet og input fra kreditmarkedet. Det er altså en simpel to-faktor model, og vi kan til enhver tid vurdere, hvordan eventuel markedsstress er fordelt mellem henholdsvis aktie- og kreditmarkedet.
Læs også: Kommentar fra Maj Bank: Aktieinvestorer skal ikke frygte rentekurvens hældning
Hvis du zoomer ind på grafen, kan du flere steder se, at markedsstressen alene er drevet af stress på aktiemarkedet. Dette er ikke den mest alvorlige form for markedsstress. Men når markedsstressen udspiller sig i både aktiemarkedet og kreditmarkedet på samme tid, er det typisk et mere alvorligt faresignal.
Til sammenligning har vi så de mere komplekse modeller for markedsstress
De fleste store banker har udviklet deres egne langt mere komplekse modeller for markedsstress, og det gælder også bankerne over alle banker, den amerikanske centralbank (FED). De har udviklet en model ved navn ”National Financial Conditions Index (NFCI)”, som i modsætning til vores simple to-faktor model er baseret på ikke mindre end 105 forskellige faktorer, som er vægtet sammen efter lange komplicerede formler.
Der er ingen tvivl om, at den amerikanske centralbank med sine mange Ph.d.er er langt bedre til at regne og lave dataanalyse end jeg er. Men lad os lige prøve at se de to modeller op imod hinanden. Se grafik nedenfor:
Som det ses, er de to indikatorer stort set sammenfaldende – eller i det mindste kan det konstateres, at de i det store hele fortæller samme historie om de finansielle markeders stresstilstand. Den vågne læser vil dog konstatere, at den simple indikator er faldet tilbage på det seneste, mens den amerikanske centralbanks indikator fortsat indikerer et højt niveau af markedsstress.
Det skyldes, at vi med vores to-faktorer kan opdaterede modellen dagligt, mens de med deres 105 faktorer kun kan opdatere den på ugentlig basis. Så ikke nok med at den simple model viser samme billede som den komplicerede, den gør det også hurtigere.
Afsluttende tanker om modeller for markedsstress
Det skal afslutningsvis nævnes, at modellen for markedsstress kun er ét ud af mange redskaber, som jeg bruger til at tage temperaturen på de finansielle markeder. Jeg tror grundlæggende ikke på, at én model til alle tider er bedre end alle andre modeller. Jeg bruger simple modeller – gerne ’mentale modeller’. Til gengæld bruger jeg mange af dem.
Den viste model har den fordel, at selvom den ikke kan bruges til at spå om fremtiden, så er den efter min vurdering den model, som hurtigst viser, hvad der foregår i markedet. Og det kan have stor værdi at vide.
/Niclas Faurby, Investor
Læs også: Simon Richard Nielsen: Inflationens virkelige tragedie er hverken gaspriser eller dyrere Coinoffers
Læs også: De store aktieindeks teknisk set: Her siger aktierne 'køb'
