Dette er en kommentar. Euroinvestor har tilknyttet flere personer, der kommenterer de finansielle markeder. Kommentaren udtrykker alene skribentens holdning.
En ulykke kommer sjældent alene. Just som den globale økonomi skulle slippe fri af skyggerne fra Corona-nedlukningerne, er det hele ved at gå i kuk igen pga. Rusland’s angreb på Ukraine.
Økonomien er ramt af et nyt eksogent chok, altså en voldsom påvirkningskraft med negativ effekt.
Mens skadevirkningerne fra Corona-nedlukningerne er ved at ebbe ud, så er forløbet i Ukraine kun i sin startfase og konsekvenserne kan blive vidtrækkende. På det punkt udgør krigshandlinger en ekstra vanskelig problematik, da alt kan ske i en krig.
Læs også: Milliardforvalter om dansk himmelstormer: Det er en global vinder
Sådan er det nu en gang – på kort sigt. På langt sigt vil viserne på historiens store ur kunne flytte sig, og det kan føre til gevaldige forandringer – som regel i positiv retning. Disse store perspektiver må jeg dog lade ligge indtil videre.
Tab af velstand fra lavere købekraft
De to eksogene stød har tilsyneladende ramt den globale økonomi samme sted, og det er unægtelig en uheldig kombination. Varetyperne er dog ikke de samme, men priserne på dem går amok.
Det svage punkt er vareflowet i realøkonomien med flaskehalse og knaphed, som har udløst voldsomme prisstigninger. Inflation er derfor på ny dukket op som en væsentlig økonomisk udfordring.
Fra overflod af vareinput med import som det afgørende sikkerhedsnet, er der pludselig opstået omfattende vanskeligheder i varekædernes indre kredsløb. De globaliserede varekæder har vist sig at være svage over for afbræk.
Læs også: Nordnet: Nedtur kan ramme danske aktier
De velsmurte just-in-time strukturer blev bragt helt i uorden, da politikerne i mange lande gik i panik og stak en kæp i hjulet på det økonomiske kredsløb. Firmaer hev i nødbremsen for at redde sig selv.
Corona som sygdom har påført menneskeheden begrænset belastning. Alle epidemiske sygdomme vil føre til stor belastning.
De vidtrækkende følger af nedlukningerne er derimod udtryk for politisk-administrative beslutninger. Men evaluering af Corona-indsatsen er tabu.
Den kommercielle forståelse ude på de frie markeder førte med forbløffende styrke til et boom i salgspriserne. Det indtraf så snart udbyderne fandt ud af, at de ikke længere var den svage part med deres tilbud om komponenter, færdigvarer og services.
Læs også: Derfor stiger prisen på det sorte guld
Nu var det blevet producenternes tur til at tjene penge. Mange penge. Realøkonomiens virksomheder vandt over butikskæder og IT-branchens nye e-handelsfirmaer.
Der var ingen problemer med energiforsyningen under Corona-nedlukningen. Tværtimod. Inden for olie er forbruget knapt nok nået tilbage til toppunktet, som var ultimo 2019 før Corona.
Det har dog ikke forhindret priserne på energi i at rykke kraftigt opad. Helt galt har forløbet været allerede før vinteren tog fat, altså før Ukraine-angrebet.
Det har ramt EU-landene inden for naturgas, varme og elektricitet. Olieprisen opfører sig næsten artig.
Problemet denne gang er, at prisboomet nu rammer de private forbrugere med stor kraft men også med store variationer ud fra de pågældende familiers faktiske forhold i hjemmet og på arbejde som transportudgifter.
Belastningen kan virkelig mærkes. Købekraften drænes. Hvad gør man så?
Vil inflationen løfte renterne
Følgevirkningen på økonomien fra stigende og ukontrollabel inflation må blive, at den vedvarende stimulering af økonomien via ekstremt lave renter er ved at være forbi.
Centralbankerne er langt bagefter i deres bestræbelser på at genskabe et rentemarked, som kan fungere uden hjælp, så der kan findes et balanceret renteniveau i forhold til økonomien.
Dybest set findes der ikke længere et velfungerende frit marked for rentedannelse hverken i USA eller Euroland.
Realrenten, som er effektiv rente minus inflation, er røget i kraftigt minus, altså kan det bedre betale sig at bruge pengene i dag end om et år, hvor købekraften må påregnes at være reduceret med formentlig 5-7 pct.
Læs også: Danske Bank: Det kan næsten kun gå værre
Når indlånskonti i bankerne alligevel ikke omsættes i bilkøb og andre påfund, så skyldes det frygt for fremtiden og det simple problem, at der er mange måneders leveringstid på en ny bil. Et fænomen som tidligere var kendt som: Russiske tilstande.
Den reelle blokering for et direkte spring opad i renteniveauet på obligationer er dyb uklarhed om det langsigtede tempo i inflationen. Det er alles gæt.
De faktiske tal viser, at inflationen er faldet ud af sengen: Fra et niveau på 0,5-1,5 pct. i Euroland til 5,9 pct. regnet 12 måneder bagud! Toppunktet synes ikke nået endnu.
Men vil det lykkes at undgå start på højere lønstigninger og dermed et permanent højere niveau for inflationen? Det er spørgsmålet.
Centralbankerne behøver ikke at tøve for at finde et svar på spørgsmålet, for de er i forvejen langt bagefter rente-bolden. I virkeligheden drejer det sig om at opretholde omverdens og dermed markedets tillid til, at de fører en sikker pengepolitik.
Læs også: Professor: Der kan godt være liv i aktierne lidt endnu
Det kan let gå galt, hvis man ikke kan holde en blot rimelig balance i pengevæsnet. Tillid er en følsom vare.
Alle frygter en økonomisk opbremsning ved stigende rente. Denne følsomhed gør sig formentlig især gældende omkring prisdannelsen på fast ejendom, som trues af nedkøling. Sundt nok efter mange år med boom – men ikke et signal som vækker jubel.
I forhold til situationen i 2008 ved Finanskrisen står virksomhederne heldigvis godt med lav gæld. Tidens låntagning foregår via realkredit - og skorstenslån til førstegangskøbere - og i form af statsgæld, som er svulmet op i de fleste lande.
Danmark er en positiv undtagelse mht. statsgæld men ikke angående belåning af boliger.
Tab af indkomst og nye statslige udgifter
Corona-nedlukningerne har givet et stort tab af nationalindkomst. Hertil kom de direkte merudgifter til håndtering af sygdommen.
Mink-affæren koster sandsynligvis 20-22 mia. kroner direkte plus tabt indkomst fra erhvervet, der regnet over 10 år vel beløber sig til 50 mia. kroner. Facit: -70 mia. kroner, vel at mærke real money.
Der fremkom få men vidt forskellige skøn over den samlede belastning af dansk økonomi fra Corona-nedlukningerne. Formentlig er 250 mia. kroner et lavt tal, men det fortaber sig i tågen. Ingen ønsker at få et indtryk af fadæsen.
Ukraine-krigen har en helt anden karakter. Heldigvis er der indtil videre tale om et krigsforløb, som foregår i et helt andet land. Påvirkningen er ikke desto mindre dyb og alvorlig, idet alle NATO-lande nu må erkende, at Rusland udgør en permanent sikkerhedspolitisk trussel mod andre lande.
Læs også: Disse aktier sender nu et advarselssignal
Der er akut behov for hjælp til flygtninge og understøttelse af Ukraine med våben, ligesom der nu er taget hul på en omfattende genopbygning af Forsvarets kampkraft.
Når der en gang bliver fred, vil genopbygningen af Ukraine kræve storstilet hjælp, og et tæt samarbejde eller associeringsaftale med EU må forudses.
Alle disse forhold er bundne opgaver dikteret af ydre forløb og de politisk-administrative beslutninger som træffes desangående. Udskydelse af betalingen via optagelse af statsgæld betyder bare, at købekraften af en krone i de kommende år vil blive udhulet – af højere skatter. Højere skat svarer til inflation.
Konklusion
Den globale økonomi var i gang med et rebound efter Corona, da Putin-styret i Rusland pludselig gik amok og angreb Ukraine d. 24/2. Det videre forløb kan tage tid, men der er ingen vej tilbage for det russiske styre.
Tiden kan ikke skrues tilbage. Hvor lang tid og hvilken vej udviklingen inde i Rusland vil antage, vides ikke, men landets ledelse har en gang for alle isoleret sig fra den omgivende verden. Vestlandenes handlekraft er ved at blive aktiveret.
Verden vil blive forandret – både i Østeuropa og senere hen også vest for det nye jerntæppe. EU-landene må imødese en stor belastning omkring et fald i importen af naturgas.
Russisk gas udgør det afgørende problem. Det kræver opfindsom indsats og formentlig en form for rationering. Resten kan EU sagtens klare.
Tempoet i den økonomiske vækst i EU var tidligere forventet til at blive +4,0 pct. Dampen vil formentlig gå ud af turbinen i første halvår.
Mit gæt er, at inflationshoppet på energi vil fremstå som et regulært dræn i købekraften og dermed føre til besparelser på alle mulige andre varer i husholdningerne. Sommerferien vil stå for skud i mange familier.
Påvirkningen kan mærkes ude i samfundet. Corona-problemerne foregik inde i virksomhederne. Forbrugerne måtte bare finde sig i at vente på levering af forholdsvis få varer.
Negativ påvirkning fra højere renter kommer i anden række som økonomisk kraft. Her er det også de almindelige borgere, som kan komme i klemme. De seneste førstegangskøbere har den dårligste position i det spil.
Nye førstegangskøbere kan jo satse på at opnå en lavere pris. Renterne på fast forrentede realkreditlån er allerede kravlet opad her hjemme, men det er småting. Håbet er, at låget måske kan holdes oven på gryden, så en yderligere rentestigning skubbes længere ud i fremtiden.
De kollektive regninger i form af øget statsgæld og behov for højere skatter om nogle år ”skubber vi bare ind på børneværelset”. Ingen orker blot at tale om disse problemer. Den tid, den sorg.
Hvad så med aktierne
Ja, det vil jeg skrive mere om i en ny artikel. Min tommelfingerregel er: Sats på virksomheder med reale aktiviteter, altså firmaer som fremstiller og håndterer produkter, som vi alle har brug for.
De kan hæve priserne og klare sig igennem modgang. Det er fuldstændig ligesom man bør hamstre holdbare og nødvendige varer, når verden er ved at synke grus. Safe havens findes ikke.
Lau Svenssen er kommentator hos EuroInvestor og chefanalytiker i firmaet Svenssen & Tudborg.
