Henter kommentarer

C25-indekset i hård nedtur, hvor kun to aktier steg: Her er dagens danske vindere og tabere


Det blev en dramatisk eftermiddag for de danske aktier torsdag. 

En række amerikanske nøgletal var med til at sende de danske aktier markant ned, således at C25-indekset sluttede dagen med et fald på 1,98 pct. 

Der er dermed umiddelbart tale om det største kursfald til indekset i år indtil videre. 

Det var blandt andet lavere end ventede BNP-tal for første kvartal, og PCE-inflationstal for første kvartal som var højere end ventet, der påvirkede markedet. Kombination af en lavere vækst og vedvarende inflation er nemlig tæt på det værste scenarie for aktiemarkedet, har investeringsstrateg Oskar Barner Bernhardtsen pointeret i en kommentar.  Du kan læse mere om de amerikanske nøgletal her og her

Nøgletallene medførte en sur stemning blandt de danske aktier, hvor Coloplast eksempelvis faldt 6,2 pct. og Ambu faldt lige knap 5 pct. 

Faktisk var der kun to danske selskaber i det danske eliteindeks C25, der klarede dagen i grønt territorie. Det var Carlsberg, som steg med 0,5 pct. og NKT som gik frem med 0,2 pct. Derfor ser dagens danske vinderliste også en smule kortere ud end normalt. Den kan du se nedenfor. 

Udover at markedet blev påvirket af de friske makrotal, er der også en regnskabssæson i gang. Her var rederiet D/S Norden i ilden med et friskt regnskab til investorerne. Det landede en smule under analytikernes forventning, hvilket du kan læse om her

Dog kunne D/S Norden melde om et ekstraordinært udbytte til aktionærerne, som lyder på 2 kr. per. aktie. Det kan du læse mere om her. D/S Norden sluttede dagen med et fald på 1,9 pct. 

Derudover kan det også nævnes, at det danske IT-selskab cBrain gik tilbage med 11,6 pct. i dagens aktiehandel. Du kan læse om de mulige årsager til kursfald her. 

Herunder kan du se hvilke aktier der steg og faldt mest i dagens danske aktiehandel: 

Dagens tre mest stigende aktier:

Dagens fem mest faldende aktier:

Har du for mange danske aktier eller for få teknologiaktier? Det kan du måske få svar på nu. Euroinvestor søger læsere, der vil dele sin portefølje med en af vores dygtige eksperter. Du kan stille spørgsmål og få en vurdering af din porteføljes sammensætning og råd til, hvordan du måske kan forbedre den for at få et højere afkast og mindre risiko. Skriv til os på redaktion@euroinvestor.dk.