Artha Kapitalforvaltning har øget sin position i GN-Store Nord.

GN-aktien var allerede i porteføljen, men den professionelle investorer har alligevel øget sit sats på det danske C25-selskab.

Formueforvalteren har længe set et stort potentiale i GN Store Nord-aktien, som ikke desto mindre er sunket i dybet med et fald på næsten 59 procent i løbet af de seneste 12 måneder.

Læs også: Har spottet 30 mulige aktieguldfugle – 'alle vil gerne finde den slags selskaber'

»Aktien har haft nogle hårde dage, den sendes bare ned, og i går (torsdag, red.) samlede vi så lidt op på 200,35. Jeg synes, vi havde dem, vi skulle, men kurs 200? Markedsværdi 27,5 mia.kr.?,« lyder det fra Lars Hytting, der er chef for aktiehandlen hos Artha Kapitalforvaltning.

»Min krystalkugle kan desværre ikke fastslå det er bunden, men der skal godt nok smides pessimisme i værdiansættelsen for at regne så lav en værdi.« tilføjer han.

Læs også: Danske Bank i opråb efter nedtur: Pas på med at købe nu

Han fremhæver, at aktieanalytikerne hos Danske Bank fredag morgen gentager deres købsanbefaling af GN Store Nord-aktien, og at Danske Bank har et kursmål på GN-aktien på 405 kroner

GN Store Nord-aktien har været den tredjedårligste aktie i C25-aktieindekset. Den er faldet 50 procent siden aktieåret blev skudt i gang. Den næstdårligste er medicoaktien Ambu, mens Netcompany er årets helt store taber med et fald på 59 procent

Milliardinvestoren fokuserer på nordiske og danske aktier og har omkring 17 milliarder under forvaltning.

Læs også: Han blev kendt for at spotte finansielle bobler. Nu ser han en ny

Læs også: Gigantinvestor satser massivt på dansk taberaktie