Henter kommentarer

Smykkekæmpe vil forkæle aktionærerne


Pandora vil forkæle sine investorer med både udbytte og aktietilbagekøb.

Bestyrelsen har valgt at sætte gang i et aktietilbagekøbsprogram på 3,3 mia. kr. Det oplyser det danske smykkeselskab i en fondsbørsmeddelelse onsdag.

Selskabets bestyrelse lægger samtidig op til, at der udbetales 16 kr. i udbytte pr. aktie. Udbytte er selskabernes måde at give ejerne – dvs. aktionærerne – en andel i årets overskud

Se listen: Her kan du score udbytte

Aktietilbagekøb betyder, at et selskab bruger penge på at købe dets egne aktier tilbage i markedet. Det er forenklet sagt en måde at sende selskabets indtjening videre til aktionærerne på.

De købte aktier slettes, hvilket sænker antallet af tilgængelige aktier. Et aktietilbagekøb driver alt andet lige aktiekursen op, fordi selskabets værdi fordeles på færre aktier.

Tilbagekøbet vil løbe fra 9. februar 2022 til senest 3. februar 2023. Pandora er en del af det toneangivende C25-indeks, der omfatter de 25 største og mest handlede danske aktier.