Henter kommentarer

C25-selskab klar med pengegave til aktionærerne


Der er en kontant pengegave på vej til aktionærerne i Chr. Hansen.

Det oplyser selskabet, der har specialiseret sig i enzymer og bakteriekulturer til fødevareindustrien, i forbindelse med dets regnskab onsdag morgen.

C25-selskabets bestyrelse foreslår at udbetale udbytte på 0,95 euro pr. aktie – svarende til 7,04 kr. pr. aktie. Der kan samtidig være en ekstra gave på vej.

Chr. Hansen oplyser i dets regnskab samtidig, at man vil se på muligheden for at overskydende profit i det nye regnskabsår sendes videre til aktionærerne via et såkaldt 'sikker havn'-aktietilbagekøbsprogram eller et muligt ekstraordinært udbytte.

Selskabet vil for regnskabsåret 2021/22 samlet set udbetale udbytte på 123 mio. euro svarende til næsten 915 mio. kr.  Udbyttet begrundes blandt andet med, at indtjeningen pr. aktie (EPS) er steget med 13 pct., så den nu lyder på 1,71 euro.

Den danske ingredienskoncern udbetaler dermed 55 pct. af årets overskud til aktionærerne.