Carlsberg har ifølge det amerikanske medie Bloomberg taget de første spadestik til en børsnotering af sin indiske enhed.

Den skal rejse 700 mio. dollar, og det kan give et kurspotentiale for aktien, skriver analytiker Mitch Collett fra Deutsche Bank.

»Teoretisk set burde denne form for transaktion ikke have en indvirkning på Carlsbergs aktiekurs,« skriver han.

Men fordi Carlsberg handler til en attraktiv prisfastsættelse, så kan der være mere at hente i aktien efter en børsnotering i Indien.

De rejste penge kan nemlig bruges til at reducere gælden eller øge indtjeningen pr. aktie. Samtidig kan det også betyde, at der kan komme aktietilbagekøb på tale i fremtiden.

Mitch Collett anbefaler, at man køber Carlsberg-aktien, som han tror kan handle op i kurs 1220 kr., hvilket er 33 pct. over det nuværende kursniveau.

Læs også: Storbank udpeger dansk aktie som europæisk favorit

Læs også: Ny prognose: Så meget vil boligpriserne stige frem mod 2028

Millionærklubben

Sommerstemningen blæser stille og roligt ind over markederne. En frisk jobrapport i USA får investorernes panderynker til at mildnes og genopliver muligvis håbet om rentenedsættelser i 2026. Spørgsmålet er nu, om der overhovedet er noget at være bekymret for, eller om investorerne roligt kan lægge sig ved swimmingpoolen og forvente stigende aktiekurser. Det diskuterer dagens panel i Millionærklubben, der traditionen tro også svarer på en masse lytterspørgsmål. Med i studiet er teknisk analytiker Lars Persson og investor samt partner hos Lumina Ejendomme, Michelle Nørgaard. Vært: Adam Geil