Investorerne flokkes ind i kontanter og fravælger stort set alle andre aktiver, da pessimismen har nået sit højeste niveau siden finanskrisen i 2008.

Det viser en analyse, som Bank of America har lavet, skriver Bloomberg News.

Læs også: Danske Bank: Det vigtigste tidspunkt at arbejde med dine aktier

Læs også: Advarede tidligt mod inflationen – det holder professionel investor øje med nu

Bank of America understreger i forbindelse med analysen, at humøret hos investorerne "uden tvivl" er det værste siden 2008, blandt andet fordi, at aktiefaldene er blevet fulgt til dørs af de største kursfald til obligationerne siden 1920.

Bankens strateger forventer samtidig, at udviklingen vil fortsætte. Det vil sige, at kontanter, råvarer og volatilitet vil klare sig bedre end aktier og obligationer i en periode endnu, og bankens bull/bear-indikator er nu på maksimalt negativt niveau.

Læs også: Jesper og Lone gik tidligt på pension og udlevede drømmen: 'Nu synes vi, vi har alle muligheder i verden'

Nedturen er udløst af den tårnhøje inflation, som lempelig finans- og pengepolitik under pandemien har skabt, og som krigen i Ukraine og sanktionerne mod Rusland har forværret, mens centralbankerne verden over nu flår i tøjlerne i form af renteforhøjelser på stribe for at holde økonomien tilbage.

Senest har den amerikanske centralbank i onsdags signaleret, samtidig med det tredje løft på 75 basispoint i træk, at renten i år vil blive hævet med yderligere 1,25 pct.point inden nytår. Det blev fulgt op af forhøjelser i Schweiz, Norge og England torsdag, og samtidig er der lagt op til, at Den Europæiske Centralbank, ECB, også vil fortsætte med sine stramninger på de næste mange rentemøder.

Læs også: Jesper og Lone gik på pension 15 år før tid – sådan gjorde de

 

Det truer alt sammen med at udløse en recession i den globale økonomi, fordi den i forvejen viser tegn på blødhed og opbremsende vækst.

Det vil uden tvivl ramme selskabernes indtjening, og Bank of America vurderer på den baggrund, at S&P 500 vil falde til 3300-3500 ved årets udgang. På mod 10 pct. lavere end fredagens niveau. Indekset ligger allerede 23 pct. under årets startniveau.

.\˙ MarketWire