Raphael Bostic, som er chef for den amerikanske centralbank Federal Reserves afdeling i Atlanta, anser onsdagens brandvarme inflationsrapport for at være bekymrende, og han udelukker ikke at hæve renten med 1,00 pct.point.

»Toplinje-tallet er en kilde til bekymring. Alt er i spil,« sagde Raphael Bostic onsdag ifølge Bloomberg News.

Læs også: Netflix vælger Microsoft til kæmpe sats

Han ville samtidig ikke afvise et renteløft på mødet senere i juli på et fuldt pct.point.

»Det betyder alt,« var kommentaren til den mulighed.

Onsdagens læsning fra amerikansk økonomi viste, at forbrugerpriserne i juni på årsbasis steg med 9,1 pct., det højeste niveau siden 1981, mod ventede 8,8 pct. og sammenlignet med 8,6 pct. i maj. I forhold til kerneinflationen registreredes imidlertid et lille fald fra 6,0 pct. i maj til 5,9 pct., mens en tilbagegang til 5,7 pct. dog var ventet. Kerneinflationen toppede tidligere i år i 6,5 pct.

Læs også: Rygter svirrer om Buffetts store sats – aktie styrter

Atlanta-direktøren, som i år ikke har stemmeret i centralbankens renteudvalg, vurderer, at inflationsrapporten var varmere, end han havde ventet, men at der er behov for at studere den underliggende bredde i prisstigningerne.

»Jeg er ikke gift med nogen særlig handlingsplan. Jeg vil lade den bredt indsamlede information, som vi indsamler, lede mig i forhold til, hvad der er passende. Hvis toplinje-tallet er drevet af en eller to faktorer, som har en stor vægt, vil jeg måske tænke anderledes, end hvis det er bredt baseret.«

Læs også: 'Vanvittig høj' – Amerikansk inflation brager mod himlen

Læs også: Forventer hurtig løsning på SAS-konflikt

.\˙ MarketWire