Mens markedet stirrer sig blind på Brent-oliens prisniveau, ulmer en langt mere alvorlig krise under overfladen.
Det er ikke de 100 dollar per tønde, der bør bekymre - det er de eksplosive stigninger på raffinerede produkter og de tømte lagre rundt omkring i verden. Det kan skabe et massivt udbudschok og kaos i forsyningskæderne, som uundgåeligt vil ramme den globale økonomi, hvis lukningen af Hormuzstrædet fortsætter.
Sådan lyder det fra chefanalytiker hos Global Risk Management, Arne Lohmann Rasmussen.
Han har i de seneste par uger gentagne gange hørt, at olieprisen 'kun' koster 100 dollar per tønde, hvilket i første omgang kan lyde beroligende. Niveauet er da også lavere end de toppe, vi så i 2022 efter Ruslands invasion af Ukraine, forklarer chefanalytikeren i et opslag på LinkedIn.
Men olieprisen er i øjeblikket en dårlig indikator for krisens reelle omfang, lyder det fra Arne Lohmann Rasmussen. Han peger på tre grunde til, at krisen er værre end som så.
Den første grund er, at det i økonomi sjældent er selve prisniveauet, der vælter læsset, men derimod den hastighed, prisen stiger.
Det globale forbrug har fået et massivt slag i marts. Når priserne stiger så hurtigt, kan hverken virksomheder eller private forbrugere nå at tilpasse deres budgetter. Det skaber en øjeblikkelig opbremsning i købekraften, påpeger chefanalytikeren.
Den anden grund er kløften mellem råolie og færdige produkter. Det er de færreste virksomheder, der køber rå Brent-olie. De køber raffinerede produkter som diesel og jetbrændstof. Mens Brent er steget 66 pct. i år, er priserne på jetbrændstof og diesel på den europæiske råvarebørs eksploderet med henholdsvis 98 og 139 pct.
Tredje og sidste grund er, at krisen rækker langt ud over tankstationen. Når handelsveje som Hormuzstrædet blokeres, stopper eksporten af ammoniak og svovl.
Det sender gødningspriserne - og dermed madpriserne - på himmelflugt. Samtidig trues den globale industri, da regionen står for 10 pct. af verdens aluminiumsproduktion og leverer helium, der bruges i den vitale chipindustri, fastslår han.
Energi er en inelastisk vare, som vi ikke bare kan undvære over natten. Ifølge chefanalytikeren er det netop krisens store udfordring. Priserne skal tvinges ekstremt højt op, før efterspørgslen falder nok til at matche det begrænsede udbud.
Læs også: Pensionsgigant: Stort skifte vil skabe nye aktievindere
Læs også: Økonom advarer: Dansk folkeaktie kan blive savet midt over
Millionærklubben Eksklusiv: Det regner med udbytter - hvor skal de investeres?
Det er den tid på året, hvor ikke bare foråret ruller ind over land - det gør også masser af udbytter fra de børsnoterede selskaber. For mange er det måske en kærkommen lejlighed til at forsøde tilværelsen en smule, men skal du ikke bruge pengene til noget specifikt her og nu, er geninvestering i markedet en oplagt mulighed.
Til dette eksklusiv-arrangement onsdag den 25. marts sætter Millionærklubben fokus på udbytter og debatterer, hvordan man som privat investor håndterer udbytteaktier i porteføljen. I løbet af aftenen bliver du også klogere på, hvilke muligheder panelet ser i de aktuelle markeder, og hvor de selv ville placere eventuelle udbytter for derved at få mest muligt afkast ud af dem fremover.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Ole Søeberg, aktiestrateg hos Brock Milton Capital og stifter af Nordic Investment Partners,
Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg,
og Michelle Nørgaard, investor og aktiestrateg.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: www.euroinvestor.dk/arrangementer


