Chefanalytiker: Novo-kollaps er en påmindelse


Novo Nordisk-aktiens voldsomme kursfald tirsdag er en påmindelse om, at man skal passe på med at have for meget eksponering mod en enkelt aktie, lyder det fra chefanalytiker Natalia Setlak fra Arbejdernes Landsbank.
»Det er endnu engang en påmindelse om at risikospredning på forskellige aktieregioner og sektorer er yderst vigtig for at opbygge en robust aktieportefølje,« skriver analytikeren.
Hun advarer ligeledes mod, at store kursfald ikke altid er en opkøbsmulighed.
»Store fald i en given akties kurs bør ikke nødvendigvis i sig selv være en anledning til at købe eller sælge - inden man køber eller sælger en aktie bør man forholde sig til fremtidige udsigter for den pågældende virksomhed og hvorvidt den nuværende aktiekurs afspejler disse,« skriver hun.
Der bliver købt massivt op i Novo Nordisk-aktien, der tirsdag er blevet sendt ud i et brutalt kursfald.
Antallet af handlende kunder er 10 gange højere end gennemsnittet over de seneste to uger. 7 ud af 10 af de handlende i Novo Nordisk-aktien er købere, og det kan du læse mere om her.
Læs også: Farvel til Fruergaard: Her er den nye Novo-topchef
Læs også: Professionel investor om nyt fra Novo Nordisk: Det her er en større overraskelse