Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, møder kritik, efter at to af centralbankens chefer torsdag proklamerede, at de ville sælge ud af deres aktiebeholdninger inden 30. september.

Blandt andet har den amerikanske senator fra delstaten Massachusetts, Elizabeth Warren, revset centralbankcheferne med budskabet om, at ansatte i Federal Reserve ikke bør handle for at "berige" sig selv

Det skriver Bloomberg News.

- Jeg har sagt det før og siger det gerne igen: Medlemmer af Kongressen og senioransatte i regeringen bør ikke være tilladt at handle eller eje aktier, skriver senatoren i et tweet.

Eric Rosengren, der er centralbankchef i Boston, og Robert Kaplan, centralbankchef i Dallas, oplyste torsdag, at de inden den 30. september ville frasælge alle deres aktieposter til fordel for passive investeringer.

Frasalget skulle være sket i et forsøg på at forhindre etiske bekymringer og bekymringer om interessekonflikter, oplyser centralbankcheferne, der samtidig fastslår, at transaktionerne er sket i overensstemmelse med de eksisterende regler.

Kritikere mener dog, at en sådan situation ikke burde være opstået, og at der er behov for en overhaling af reglerne.

Læs også: 3 danske aktier til de næste 10 år: 'Det er et fantastisk selskab'

Læs også: Apple lider tab i retssag - advokat kalder 'sejr' til selskabet

.\˙ MarketWire