Henter kommentarer

| Opdateret

3 danske aktier til de næste 10 år: 'Det er et fantastisk selskab'


 
I videoen ovenfor kan du se mere om det danske aktieindeks, C25-indekset
Vis mere

 

Hvilke aktier ville du satse på, hvis du skulle udpege tre aktier til porteføljen, som du ikke måtte sælge de næste 10 år?

Det spørgsmål har Euroinvestor stillet Lars Hytting, der er chef for aktiehandlen hos Artha Kapitalforvaltning, hvor man forvalter mere end 15 mia. kr. Den danske kapitalforvalter fokuserer på danske og nordiske aktier, og forvalter nu mere end 15 mia. kr. Det afspejles også i de tre aktier, som aktiechefen fremhæver. Han peger på to af danskernes aktiefavoritter samt én, der omvendt er blevet sendt ud i en børsmæssigt deroute.

Den første aktie er i et af det danske aktiemarkeds mest kendte flagskibe, nemlig medicinalkæmpen Novo Nordisk.

»Det er et fantastisk selskab med en stærk forretningsmodel og en fantastisk evne til at blive ved med at genopfinde sig selv. De har kunnet skabe nogle fantastisk produkter, der hjælper en masse mennesker, men de har også formået at investere i nye produkter, der kommer til at hjælpe endnu flere mennesker. Novo Nordisk er en velsmurt maskine, og måske et oplagt navn, men det gør det ikke mindre korrekt,« udtaler Lars Hytting.

En grøn dansk markedsleder

Den næste aktie, som Lars Hytting ville turde at holde i 10 år og ikke være bekymret for afkastet er i den danske vindmøllegigant Vestas, fordi selskabet netop opererer inden for et marked med alternativ energi. Behovet for det bæredygtige bliver bare endnu større, og det vil den dansk vindmølleproducent nyde godt af, lyder rationalet.

Læs også: 'En af de mest lovende og spændende aktier, jeg har set i 13 år'

»Jeg ved godt, at der er stigende konkurrence fra for eksempel vand- og solenergi, men Vestas er i mine øjne den bedste udvikler af vindmøller og vil også blive ved med at være det. De vil sandsynligvis blive ved med at være markedsledende fremover, »udtaler Lars Hytting.

»I 2050 skal nærmest al energi komme fra alternative energikilder, og hvis bare Vestas kan få sin del af kagen, er det en aktie, som jeg gerne vil holde de næste 10 år. Vi er ikke engang i nærheden af det marked, som vi forventer at se om 10 år, og som det ser ud nu, vil Vestas kunne levere både lands og til vands,« udtaler Lars Hytting

En bombet dansk aktie i børsstormvejr

Den tredje aktie, som Lars Hytting ville udvælge til en langsigtet portefølje er Danske Bank-aktien. Det vil måske undren investorer, der fulgt med i, hvordan banken er gået fra møgsag til møgsag. Flere vil måske mindes New Normal-sagen, Hvidvaskningsskandalen, Flexinvest Fri-sagen og den mest aktuelle sag, hvor kunder – ifølge Berlingske – i årevis ser ud til at have fået forkerte opkrævninger i inkassosager. Men møgsagerne og hvidvaskbøden er ikke noget, der skræmmer Artha Kapitalforvaltning, der forholder sig langsigtet til aktien.

Læs også: Lars Tvede: 'Jeg har købt ting, der er vanvittigt upopulære'

»Hvis du er tilpas langsigtet investor, så tror jeg, at Danske Bank kan blive en god investering. Danske Bank står over for nogle udfordringer nu, men det er ikke ensbetydende med, at aktiekursen altid vil ligge på det niveau.  Det er Danmarks største bank, og det tror jeg også, at det vil være fremover. Der har været meget uro, og der har været fejl på fejl i mange år, men der er gang i nogle fornuftige tiltag i Danske Bank. Hvis man har tålmodighed nok, tror jeg, at det kan blive ganske fornuftigt. Vi køber selv Danske Bank-aktien som en langsigtet case og vi tror på den som langsigtet case,« udtaler Lars Hytting og fortsætter:

»Vi har haft Danske Bank i mange år, men er begyndt at samle lidt mere op i aktien i løbet af det sidste halve år. Den fylder også meget i det danske indeks, men vi gemmer det lidt væk i skuffen, fordi det er på den lange bane, at vi tror på dem,« udtaler han.

Han hæfter sig ved, at det de sidste mange år ikke har været favorabelt at være bank på grund af de lave renter.

»Det lave renteniveau har udfordret den traditionelle bankdrift, rentemarginalen er nærmest forsvundet. Jeg tror ikke, at vi de næste 10 år kommer tilbage til det gamle niveau, men det her niveau er uhørt og unaturligt. Om 10 år tror jeg, at vi er tættere på en normalisering end vi er nu, og at vi undervejs forhåbentlig som forbrugere kan sætte penge i banken uden at betale for det,« udtaler Lars Hytting.

Artha Kapitalforvaltning har tidligere fremhævet en række små grønne aktier med stort potentiale - det kan du læse mere om her og her.

Læs også: 4 grønne aktier: 'Det kan blive den næste Ørsted'

Når de tre udvalgte aktier må ventes at slå markedet de næste 10 år, så har de i den grad noget at leve op til. Selvom historisk afkast aldrig har kunnet sige noget om fremtidigt afkast, så har de seneste 10 års afkast været ekstraordinært gode. Siden 9. september 2011 er globale aktier – målt på MSCI World-indekset – steget med 15,2 pct. i gennemsnit om året.

Til sammenligning er det toneangivende, brede S&P 500-indeks steget med 18,6 pct. i gennemsnittet om året. Det danske C25-indeks har også givet et årligt afkast på 18,6 pct. i den periode. Langt værre ser udviklingen ud, hvis man ser på den samlede udvikling på de europæiske børsmarkeder, da Stoxx 600-indekset i samme periode kun har givet et gennemsnitligt årligt afkast på 11,3 pct.

Se også: Aktieordbog: Det betyder investeringsbegreberne

Andre investorer har også givet deres bud på aktier, som de ville turde have i porteføljen i 10 år uden at måtte handle dem. Du kan læse, hvilke aktier den kendte tech-investor og fondschef fra NewDeal Invest, Mads Christiansen, ville vælge her.

Hos rådgivningsvirksomheden HC Andersen Capital har aktiechef Michael Friis Jørgensen også givet sit bud på tre aktier til den langsigtede investor. Det kan du læse mere om her.

Du kan også læse, hvilke aktier porteføljeforvalter Johannes Møller fra kapitalforvalteren MW Compounders tror på her.

Prøv kræfter med aktiemarkedet uden at investere for rigtige penge ved at bruge Euroinvestors porteføljeværktøj gratis. Du logger ind på Euroinvestor i menuen øverst til højre på sitet. Du kan også klikke videre på de enkelte aktier i artiklen ovenfor og få mere information om virksomhedernes afkast, forretningsmodel samt en række nøgletal.

Se listen: 11 billige danske aktier

Læs også: Få hele forklaringen: Kendt dansk valueinvestor køber stort op i tech