Henter kommentarer

Få hele forklaringen: Kendt dansk valueinvestor køber stort op i tech


 
FAANG-aktierne dækker over bestemte aktier, men hvilke? Det spørgsmål dyster Millionærklubben-vært Bodil Johanne Gantzel og aktiechef Michael Friis Jørgensen om at svare hurtigst på i videoen ovenfor.
Vis mere

De store tech-giganter skovler penge ind i et hæsblæsende tempo. På trods af de senere års markante kursridt er flere teknologivirksomheder alligevel så attraktivt prissat, at de er kommet på radaren hos selv de mest omhyggelige valueinvestorer.

En af dem er aktiechef Kurt Kara og hans makker gennem mere end 15 år, seniorporteføljemanager Ulrik Jensen, fra kapitalforvalteren Maj Invest. Siden 2005 har Kurt Kara haft det overordnede ansvar for Maj Invest Value, der i regi af investeringsforeningen har rundet 10 mia. kr. under forvaltning. Dertil kommer et markant større milliardbeløb, som Maj Invest forvalter på vegne af store professionelle investorer fra blandt andet USA, Australien og Canada.

Se listen: De 10 billigste danske aktier

Euroinvestor har talt med de to herrer, der ligeledes assisteres af porteføljemanager Rasmus Pedersen. Tilsammen er teamet noget nær det tætteste Danmark kommer på en valuestrategi, der minder om den børsnoterede del af Berkshire Hathaways portefølje såvel som andre store amerikanske value-investorer.

Strategien har nemlig været den samme siden lanceringen. Maj Invest Value investerer kun i aktier, der er undervurderede i forhold til selskabernes underliggende fundamentale og forretningsmæssige værdi.

Euroinvestor satte derfor Kurt Kara og Ulrik Jensen i stævne: For hvad pokker laver et udskældt, omend hurtigt voksende, konglomerat af sociale medier i en klassisk portefølje med valueaktier?

Og det spørgsmål sendte Kurt Kara direkte tilbage til Euroinvestor.

Læs også: Lars Tvede: 'Jeg har købt ting, der er vanvittigt upopulære'

»Euroinvestor er jo en del af Berlingske Media. Hvad står der på toppen af jeres bygning i Pilestræde,« spurgte han retorisk og svarede så selv:

»Der står Berlingske Avertissement. Det er et gammelt ord for reklamer. Det er altså en virksomhed, der laver indhold, som fanger folks opmærksomhed. Det kan man tjene penge på ved at sælge indholdet direkte eller til at sælge annoncer, når man har folks opmærksomhed,« siger Kurt Kara.

»Facebooks forretningsmodel er ikke anderledes end Berlingske Media eller alle andre medievirksomheder i verden,« siger han.

Se også: Aktieordbog: Det betyder investeringsbegreberne

Berlingske Media er grundlagt i 1749, og Facebook blev grundlagt i 2004. I andet kvartal i år tjente Facebook imidlertid ligeså meget på bundlinjen efter skat, som Berlingske omsatte for i hele 2020. Om dagen.

Facebook er blevet en helt formidabel pengemaskine. Selv om aktien er steget 860 pct. siden børsnoteringen i 2012, er den i klassisk value-forstand rent faktisk attraktiv. Især i foråret 2021, hvor det politiske og regulatoriske pres mod sociale medier og andre tech-giganter var på sit højeste.

»Vi havde haft kig på Facebook længe, men på et tidspunkt i foråret kunne vi købe Facebook til en prissætning, der svarer til 19-20 gange indtjeningen, når man korrigerer for deres store kassebeholdning. Det er meget attraktivt,« siger Kurt Kara.

Særligt, når man ser på prissætningen i forhold til renteniveauet, var Value-teamet ikke i tvivl. Facebook var et godt køb. Klassisk value.

For Kurt Kara og Ulrik Jensen stod de altså med en aktie, der i sin forretningsmodel var simpel og nem at forstå og en aktie, der var attraktivt prissat. Den sidste afgørende faktor er, at Facebook ifølge de to herrer er et fremragende eksempel på, at en virksomhed har pricing power.

Pricing power er økonomers betegnelse for, hvor følsom en virksomhed er, når den ændrer priserne på sin produkter. En høj grad af pricing power betyder, at virksomheden kan hæve prisen eller hælde ekstra omkostninger over på kunderne, uden at produkter bliver så dyre, at efterspørgslen knækker.

Læs også: Storinvestor om dansk aktiedarling: 'Mærsk er en sand indtjeningsmaskine'

»Facebook er faktisk meget lidt følsom overfor ændringer i konjunkturerne. På tværs af deres sociale medier som Instagram, Facebook og besked-tjenesten Whatsapp har de noget, der minder om en monopollignende tilstand. I løbet af det seneste år har de hævet priserne over for annoncører med 47 pct. Det er markant og opsigtsvækkende. Som investor er det meget betryggende i en verden, hvor højere inflation er blevet et vilkår, vi som forbrugere og virksomheder må tage bestik af,« siger Kurt Kara.

Flere gange under interviewet understreger Kurt Kara og Ulrik Jensen, at der ikke er tale om en anbefaling af Facebook-aktien. Både af hensyn til lovgivning, men også fordi Facebook indgår i en nøje tilrettelagt portefølje, hvor de enkelte aktier spiller en rolle ved at tilføje særlige egenskaber eller udligne risici. I den forstand er valueinvestering ikke meget anderledes end at sammensætte et fodboldhold. 11 mand i angrebet er nu engang ikke farbar vej mod sejren.

Læs også: Alt kan ske på markedet nu: Selv Lars Tvede holder krudtet tørt

De afviser samtidig, at investeringen i Facebook er en slags afdækning af risikoen for, at teknologiaktier igen stikker af fra klassiske value-aktier, som det skete i 2020. I de seneste fem år har det også været FANG-aktierne, der har trukket læsset i S&P500-indekset.

»Egentlig ser vi ikke rigtig Facebook som en teknologivirksomhed. Ikke på samme måde som Apple eller Intel kan kaldes teknologivirksomheder. Facebook kører på alle platforme. De er jo sådan set ligeglade om brugerne er på PC, en iPhone eller tablet fra Samsung. På den måde er de teknologineutrale. Vi risikerer ikke, at Facebook rammer skævt i forhold til en bestemt teknologisk udvikling. Det er en risiko, vi er meget bevidste om i f.eks. Intel, som vi også har i porteføljen,« lyder forklaringen.

»Jeg synes også, begrebet FANG-aktier er helt forkert,« siger Kurt Kara.

»Facebook er noget helt andet end Amazon. Amazon er noget helt andet end Apple. Og Apple er noget helt andet end Netflix. Der er meget små fællestræk i deres forretningsmodeller,« siger han.

Spørgsmålet, der står tilbage, er så, hvorfor investorerne i Maj Invest Value skulle vente omkring 9 år fra børsnoteringen, til Facebook så rent faktisk fandt vej til fondens beholdningsliste. I mellemtiden er investorerne gået glip af enorme afkast.

»Det er fuldstændigt rigtigt, men vi kunne aldrig drømme om at investere i noget, der minder om en startup i forbindelse med en børsnotering. Facebook er i dag en moden virksomhed, der har vist, at deres koncept holder. Den ekstra risiko, man påtager sig i en etableringsfase, mener vi ikke, man bliver betalt ordentlig for som medejere,« siger Kurt Kara og Ulrik Jensen tilføjer.

»Facebook er blevet en kæmpe succes, og vi taler alle sammen om den. Vi taler jo ikke om de 20 selskaber og projekter, der ikke klarede den og gik konkurs undervejs. Den viden, vi har i dag, kender man trods alt ikke på forhånd,« tilføjer Ulrik Jensen.

Maj Invest Value har også investeret i onlinetjenesten Ebay og har aktier i blandt andet chipproducenten Intel.

Du kan prøve kræfter på aktiemarkedet uden at investere for rigtige penge ved at bruge Euroinvestors porteføljeværktøj gratis. Du logger ind på Euroinvestor i menuen øverst til højre på sitet. Du kan også klikke videre på de enkelte aktier i artiklen ovenfor og få mere information om virksomhedernes afkast, forretningsmodel samt en række nøgletal.

Læs også: Se listen: De 10 billigste danske aktier

Læs også: Storbank: Advarer om aktieuro i september - ser markedet falde 11 pct.