Henter kommentarer

Cheføkonom: Så meget kommer boligpriserne til at falde


 
Hvad betyder bull marked, og det at være bullish? Det kan du se i video ovenfor - og også hvad et bear marked er.
Vis mere

Boligpriserne strøg i vejret efter pandemiens indtog i 2020, men nu gør de stigende renter ondt, og boligmarkederne kan opleve prisfald på 15-20 pct.

»Det vil smitte af på resten af økonomien og være en medvirkende faktor til den recession, vi i 2023 forventer vil komme i både Europa og USA,« skriver cheføkonom Søren Kristensen fra Sydbank i et analysenotat.

Centralbankerne, der har hævet renterne med det højeste tempo i mands minde, ventes desværre nok først at opdage, den negative effekt af de stigende renter når vi er et godt stykke inde i 2023, vurderer cheføkonomen.

Læs også: Tesla-aktie dykker efter rygter om produktionen

Hvor hårdt de stigende renter og den høje inflation kommer til at ramme boligmarkedet, afgøres ifølge cheføkonomen blandt andet af, hvor stor en del af de eksisterende boligejere, der har variabelt forrentede lån.

I Sverige er det stort set alle, mens det forholder sig stik modsat i USA, skriver Søren Kristensen, der pointerer, at det vigtigste parameter dog er, hvordan priserne har udviklet sig sammenlignet med indkomsterne.

Sydbank venter på den baggrund prisfald på tæt på 20 pct. i USA, Sverige og Norge. Yderligere fremhæves det også, at 10-15 pct. af beskæftigelsen i USA på den ene eller anden måde er relateret til boligmarkedet eller byggeriet.

»Vi forventer derfor, at store prisfald på boligmarkederne bliver en drivkraft til den recession vi forventer indtræffer,« skriver Sydbank, der også venter, at prisfald på boligmarkedet vil få konsekvenser for de finansielle markeder.

»I den forgangne uge var vi vidne til, at Blackstone satte begrænsninger på, hvor meget investorerne må trække ud af deres boligmarkedsfonde. Det er ikke nødvendigvis en stor nyhed, men det er de første ridser i lakken, som afslører, at investorerne flygter ud af boligmarkedet i hobetal i disse dage,« slutter Søren Kristensen.

Læs også: Boligejere glemmer fradrag – kan give dig ekstra penge mellem hænderne

Læs også: Olieprisen vendte pludseligt rundt - 'det har overtaget markedet'

.\˙ MarketWire