De globale aktier er steget 10,76 pct. i år, og investorerne kan godt forberede sig på at gå en lige så gunstig fremtid i møde, skriver Børsen.
I slutningen af sidste uge landede en skuffende jobrapport fra USA, der afslørede langt færre skabte job end ventet. Den skuffende nyhed har dog taget toppen af en del af markedsdeltagernes usikkerhed, der har frygtet glohed økonomi som følge af genåbninger, og som den amerikanske centralbank kun ville kunne holde nede ved at hæve renten.
»Vi befinder os stadig i aktieinvestorernes favoritscenarie, hvor det ikke er for varmt, til at de vigtige centralbanker strammer pengepolitikken, mens det er lunt nok, til at indtjeningen i selskaberne klarer sig godt,« siger Andreas Østerheden, chefstrateg i Nordea, til avisen.
Læs også: Vild udvikling i S&P 500 – Så mange selskaber har slået analytikernes forventninger
De nye jobtal fra den anden side af Atlanten, der blev offentliggjort i sidste uge, kunne afsløre, at der kun blev skabt 266.000 job udenfor landbruget i USA i april. Det var ventet, at tallet ville lyde på 1 million.
»Det er brandærgerlige, skuffende og overraskende tal fra USA, hvor næsen var sat op efter en hel del mere. USA er stærkt på vej ud af coronakrisen, men dagens tal efterlader skuffelse og tvivl om den reelle hastighed,« lød det umiddelbart efter i en kommentar til tallene fra Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank. Læs mere her.
I begyndelsen af coronakrisen styrtdykkede antallet af job i USA med mere end 22 mio. kr. I dag er beskæftigelsen er fortsat 8,2 mio. lavere sammenlignet med inden krisen, men omkring to ud af tre de tabte job er genskabt.
Læs også: Storbank i ny prognose: Så meget vil boligpriserne tordne i vejret
Læs også: Aktiemarkedet i USA mandag: Dow Jones faldt fra højdepunkt – markedet endte i rødt