Henter kommentarer

Chefstrateg: Dette kommer til at påvirke aktierne meget mere


De stor geopolitiske magtkampe skal man holde øje med som investor.

Det har Ruslands invasion af Ukraine sidste år fuldstændig ændret for os alle sammen.

Sådan lyder det fra Tine Choi, der er chefstrateg i PFA i torsdagens afsnit af Millionærklubben.

Læs også: Sådan forbereder du din portefølje på vej ind i en recession

»Inden sidste år var det ofte med geopolitisk uro, at man skulle: 'buy the dip',« siger hun og henviser til tankegangen om, at man skal købe op i aktier, når de falder.

Førhen var det nemlig sådan, at markedet ville falde på de geopolitiske handlinger eller spændinger, og så lynhurtigt rette sig op, når markedet havde fundet ud af, hvad der foregik, forklarer hun.

Men det er formentlig ikke det, vi kommer til at se fremadrettet. Nu betyder geopolitikken meget mere, forudser chefstrategen.

Læs også: Cheføkonom: Disse banker giver dig de højeste renter

»Vi har ligesom fået den kolde krig tilbage. Europa er i krig. Vi har tilpasset al vores økonomiske politik på det, så det har kæmpestore implikationer – bare se på afskaffelsen af store bededag for at vi kan finansiere, give tilskud og understøtte krigen på Ukraines side,« siger Tine Choi.

»Det har virkelig haft store konsekvenser og vil have det i fremtiden, hvad Putin gjorde sidste år,« tilføjer hun.

Læs også: Aktiekollaps sender guldet mod rekordpris

Dog understreger hun, at man ikke skal gå i panik, når der sker noget indenfor geopolitik.

»Men man skal have øje for det og virkelig være påpasselig med ikke at købe på faldet, da det har nogle helt andre implikationer med den verden vi er i nu, hvor Kina helt klart er på banen for at smide USA af tronen som 'verdenshersker' eller som den mest dominerende magt,« siger Tine Choi.

Du kan lytte til hele torsdagens afsnit af Millionærklubben her:

Læs også: Se listen: Disse uddannelser giver den dårligste løn

Læs også: Dansk folkeaktie i voldsom stigning – sådan mener Jyske Bank, du bør handle aktien