Henter kommentarer

Chefstrateg: Elbilsaktier er kørt af sporet og nedturen vil fortsætte


Elbilsaktier som Tesla og Nio var sidste års helt store vindere, men er i år forvandlet til tabere, skriver Børsen.

Nedturen er formentligt ikke slut endnu, lyder det blandt andet fra chefstrateg i Saxo Bank, Peter Garnry, som avisen har talt med.

»Vi har endnu ikke set det værste, tror jeg. Elbilsmarkedet har været under pres og er blevet ramt af stigende renter og inflationsforventninger. Hvis renterne og inflationen fortsætter med at stige, som vi forventer i Saxo Bank, vil det æde sig ind på investorernes risikoappetit i selskaber som Nio, hvor en meget stor del af markedsværdien er baseret på luftige fremtidsforudsigelser,« siger han.

I 2021 er Tesla faldet med 14 pct., hvilket har barberet 525 mia. kr. af virksomhedens markedsværdi. Nio har mistet pusten med 26 pct. og dermed tabt markedsværdi for 107 mia. kr.

Læs også: Nu er der sat dato på Amazon-topchefs afgang

Læs også: Lars Tvede om glohedt emne: ‘Det er et spøgelse, der går gennem stuen’