Computerchipselskabet Arm flyer til vejrs efter et bedre regnskab end ventet.
Arm-aktien lukkede i det amerikanske eftermarked med en stigning på knap 20 pct., men var i løbet af den uofficielle børshandel oppe med hele 41 pct.
Det skyldes et bedre end ventet regnskab fra Arm, der designer mikrochip til smartphones og computere.
Formarkedet og eftermarkedet er et uofficielt marked for værdipapirer, der foregår i timerne op til og efter den normale børshandel i USA. Det giver en indikation på, hvordan aktierne vil reagere når den officielle handel bliver skudt i gang.
Læs også: Mediegigant vil forkæle aktionærerne: Fordobler udbyttet
Arm præsenterede onsdag regnskab for sit tredje kvartal, som overgik analytikernes forventninger.
Chipselskabet præsterede en indtjening per aktie på 0,29 dollar mod forventninger om 0,25 dollar, samt en omsætning i kvartalet 824 mio. dollar mod forventninger i markedet om 761 mio. dollar.
Det skriver CNBC.
Samtidig kom Arm med en bedre end ventet prognose for sit fjerde kvartal, hvor man regner med at omsætte for mellem 850-900 mio. dollar mod en forventning om i markedet om 780 mio. dollar. Også prognosen på indtjening per aktie var bedre, da Arm guidede om en forventning på 0,28-0,32 dollar per aktie. Her havde markedet regnet med 0,21 dollar per aktie.
Arm, der er delvist ejet af Softbank, gik på børsen i september sidste år. De seneste tre måneder er aktien steget med 41,5 pct.
Læs også: Saxo Bank sætter ord på frygten - det her kan ramme dansk folkeaktie
Læs også: Saxo Bank advarer: 3 populære aktier risikerer kursfald
