Intel indikeres 3 pct. lavere i det amerikanske formarked, efter at mikrochipgiganten på en konference har nævnt, at omstændighederne er værre end forventet i løbet af kvartalet.

Det skriver Bloomberg News.

Intel diskuterede risici relateret til efterspørgsel, lagerbeholdning og nedlukninger i Kina, og det er klart, at disse faktorer er blevet forværret på det seneste, vurderer finanshuset Morgan Stanley, der er overrasket over den karakterisering af forretningsmiljøet efter regnskabet den 29. april.

Mikrochipkæmpen lød ifølge finanshuset Deutsche Bank gradvist mere forsigtigt med hensyn til udsigterne på kort sigt, og selskabet pointerede, at modvinden sandsynligvis vil have en større indflydelse i indeværende kvartal end oprindeligt forventet, samt at andet halvår er blevet mere usikker.

Læs også: Vil du investere bæredygtigt? Her er to hjemmesider, du bør kende

Læs også: Ambu stiger kraftigt ovenpå nedslående melding

.\˙ MarketWire