Den amerikanske chipproducent Advanced Micro Devices, AMD, har lagt en halvskuffende prognose for sit igangværende andet kvartal frem.

Koncernen regner nemlig med et salg i perioden på 5,0-5,6 mia. dollar, men midtpunktet af det i 5,3 mia. dollar matcher ikke forventningerne på Wall Street om indtægter på 5,51 mia. dollar ifølge Bloomberg News.

Buddet om en bruttomargin på 50 pct. er ligeledes i underkanten af analytikernes bud på 50,4 pct.

Læs også: Aktiestrateg: Det her er typisk et virkelig godt tegn

Aktien i AMD sætter sig da også 5,9 pct. i eftermarkedet tirsdag aften.

Trods tilbagegang var første kvartalk dog en smule bedre end ventet.

Koncernens justerede overskud per aktie faldt desuden i første kvartal fra 1,13 til 0,60 dollar, mens analytikerne ifølge Bloomberg News dog havde regnet med 0,57 dollar.

Omsætningen bakkede også med 9 pct. til 5,35 mia. dollar, men mod ventede 5,31 mia. dollar, da indtægterne fra gaming overraskede positivt med 1,76 mia. dollar mod konsensus på 1,53 mia. dollar. Salget af embedded chips var også bedre end ventet i 1,56 mia. dollar mod estimater på 1,42 mia. dollar, mens datacentrene igen var under pres med et salg på 1,30 mia. dollar mod spåede 1,46 mia. dollar.

Læs også: Danske Bank om rødglødende megatrend: Vi fortæller vores kunder, at de skal have noget af det

»Vores strategisk vigtige datacenter- og embedded segmenter bidrog med mere end 50 pct. af omsætningen i første kvartal, udtaler finansdirektør i AMD, Jean Hu, i regnskabet.«

»For andet kvartal forventer vi sekventiel vækst i vores datacenter- og PC-segmenter opvejet af beskedne fald i vores gaming og embedded segmenter.«

Prognosen for andet kvartals omsætning peger dog på en negativ årlig vækst på 19 pct. fra 6,55 mia. dollar i andet kvartal 2022. Imidlertid er der mere optimisme omkring andet halvår.

»Vi tror fortsat på vækst i andet halvår, efterhånden som PC- og servermarkederne styrkes og vores nye produkter vækster,« lyder det også fra Jean Hu.

Læs også: Dansk selskab får afvist milliardhandel

Læs også: Se listen: Her er 13 aktier, der arbejder med kunstig intelligens

.\˙ MarketWire