Nvidia slår analytikernes forventninger i tredje kvartal, og sætter forventningerne højere end ventet til fjerde kvartal.
Det fremgår af en selskabsmeddelse.
Omsætningen lander i tredje kvartal på 57 mia. dollar, hvor analytikerne havde ventet en omsætning på 55,2 mia. dollar.
Det er vilde tal, når man tænker på, at det er en stigning på 62 pct. sammenlignet med samme periode sidste år.
Indtjeningen pr. aktie lander på 1,30 dollar, hvor analytikerne havde ventet 1,25 dollar.
For fjerde kvartal forventer Nvidia at levere en omsætning på 65 mia. dollar plus/minus 2 pct. Her har analytikerne sat næsen op efter en omsætning på næste 62 mia. dollar.
Omsætningen kommer især fra levering af computerkraft til datacentre. Forretningsbenet har leveret en rekordomsætning på 51,2 mia. dollar., hvilket er en stigning på 66 pct. fra sidste år.
Der er smæk på efterspørgslen efter chipkæmpen Nvidias produkter.
Sådan lyder det fra topchefen i chipmastodonten Jensen Huang.
»Blackwell-salget er helt utroligt, og cloud-GPU'er er udsolgt,« udtaler han i selskabsmeddelelsen og tilføjer:
»AI spreder sig overalt, gør alting, alt på én gang.«
Nvidia-aktien stiger med 4 pct. i eftermarkedet. Chipmastodonten er steget med omkring 1.200 pct. siden OpenAI lancerede ChatGPT i november 2022.
Læs også: Garvet investor om dansk kursraket: Det gør jeg selv med aktien
Læs også: Strateg om vinderaktie: Danskerne sælger ud af den
Millionærklubben Eksklusiv: Når magtbalancer forskydes
2025 har i den grad rykket ved verdens tilstand, og særligt USA’s præsident, Donald Trump, har været med til at ryste posen og sætte globale magtbalancer i bevægelse. Men kan den slags nybrud overhovedet bringe reel og længerevarende udvikling med sig, eller er der snarere tale om en midlertidig storm i et glas vand? Onsdag den 26. november undersøger Millionærklubben verdens aktuelle økonomiske tilstand og debatterer, om tidernes skiften kan bidrage til nye og interessante investeringer.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Ulrik Bie, økonomisk redaktør på Berlingske
Steen Jacobsen, selvstændig investor, bestyrelsesmedlem og rådgiver,
og Thomas Thygesen, aktiestrategichef hos SEB.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer

