Det kan ende med at koste alle dyrt, hvis Kina går i krig med Taiwan, advarer Mark Liu, bestyrelsesformand for TSMC, i et interview med CNN tidligere på ugen.
TSMC er verdens største fabrikant af mikrochips, som ligger i Taiwan. De producerer chips til bla. de amerikanske virksomheder, Apple og Qualcomm.
Det skriver CNBC.
Hvis krigen indtræffer vil det ikke være muligt at fortsætte produktionen af chipsene.
»Da dette er så sofistikeret en produktionsfacilitet er den afhængig af realtidsforbindelse til Europa, Japan og USA for at kunne få fat i materialer, kemikalier, reservedele og ingeniør software,« forklarer Mark Liu.
Krigen skaber ifølge ham ingen vindere, alle taber på det.
Spændingerne mellem Taiwan og Kina er eskaleret i de sidste dage, da formand for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, besøger øen.
Vigtigheden af chippen blev slået fast, da coronakrisen og forsyningskrisen ramte, hvilket satte en kæp i hjulet for bla. bilproduktionen og skabte lange leveringstider.
Dette har man taget konsekvensen af i Repræsentanternes Hus, hvor man med et nyt lovforslag vil have bygget flere fabrikker af chip på amerikansk jord.
I den sammenhæng er TSMC i gang med at bygge en fabrik til 12 mia. dollar på amerikansk jord i delstaten, Arizona.
Læs også: Chipproducent skuffer – aktien bankes ned
Læs også: Ser aktiecomeback forude
