Henter kommentarer

Chokbølge rammer dansk biotekaktie: 'Det virker svært med den her udvikling'


Det danske biotekselskab Orphazyme er blevet kastet ud i et aktie-stormvejr fredag.

Det sker, efter det danske biotekselskab fredag morgen måtte skuffe investorer med, at et fase 3-forsøg med midlet Arimoclomol til behandlingen af sygdommen ALS ikke havde opnået hverken sit primære eller sit sekundære mål. Det sendte chokbølger igennem Orphazyme-aktien, der kort efter børsåbningen dykkede med op mod 40 pct. Aktiekursen har siden rettet sig, og er nu nede med 20 pct.

Det ser dog ikke godt ud for Orphazyme, vurderer analytiker Frank Hørning fra rådgivningsvirksomheden HC Andersen Capital. Han har som analytiker indgående fulgt sundhedssektoren i en lang årrække, heriblandt Orphazyme.

»Først røg sIBM-indikationen, og nu røg ALS-indikatioren, hvor der virkelig var nogle forventninger om, at det kunne blive et stort produkt, fordi der er mange, som har sygdommen,« udtaler Frank Hørning og fortsætter:

»Jeg synes, at det virker svært for Orphazymes med den her udvikling. Det her betyder, at investorerne nu kun kan se frem mod Orphazymes middel mod NPC-indikationen. Det betyder også, at man som investor begynder at genoverveje, hvad de har i pipelinen. Halvdelen af det, som ariclomonol skulle bruges til, er væk.«

Læs også: Dansk biotekselskab skuffer med nyt lægemiddel - 'Vi er modløse'

Læs også: Nordnet: Det, som ikke er sket i mange år, er nu pludselig virkelighed