Inflation, skyhøje energipriser og forsyningskædeproblemer rammer også Chr. Hansen, der derfor løbende arbejder med at få prisstigningerne implementeret hos kunderne.

»Vi er i gang med prisjusteringer - men de kommer med forsinkelse. Og det har noget at gøre med, at vi ikke er en forretning, der handler med råvarer. Vi sælger avancerede løsninger - vi sælger værdi,« siger Lise Mortensen, der er finansdirektør i koncernen, til MarketWire.

Læs også: Chr. Hansen-aktien brager i vejret - det er der sket

»Vi har haft og har diskussioner med kunderne - og de er nogle gange lidt langhårede, fordi det ikke er noget, vi har for vane at gøre. Men vi har gode erfaringer nu med at få prisstigninger igennem, da de jo er kommet i bølger,« siger hun.

Lønsomheden målt på EBIT-marginen endte i kvartalet på 27,9 pct. - lidt højere end de 27,5 pct. som analytikerne havde ventet på forhånd.

»Som man kan se i vores margin-udvikling, og som vi også har sagt flere gange i løbet af året, så indfører vi prisstigninger med henblik på - selvfølgelig i samarbejde med vores kunder - at dække de stigende omkostninger,« forklarer Lise Mortensen.

Læs også: C25-aktie lider under 'evigt pres' - børshus ændrer anbefalingen

»Og især i Q4 så vi også tydelige tegn på, at nu lander det. I kvartalet havde vi i Food Cultures & Enzymes en priseffekt på 4 pct. Og det er jo det, vi går ind i næste år med,« siger finansdirektøren.

Food Cultures & Enzymes er den største division i Chr. Hansen. Og omsætningen landede på 205,3 mio. euro mod ventet 205 mio. euro og 185,9 mio. euro i samme kvartal med udløb i august sidste år.

Men der er fortsat mere at komme efter, da prisstigningerne endnu ikke er fuldt implementeret:

Læs også: Kæmpe bølge af kursmål kaster sig over danske aktier

»Det, vi slutter året på, er vi ikke helt oppe. Vores prisstigninger er ikke helt oppe på de ekstra omkostninger. Men det fortsætter vi med ind i næste år. Og vi forventer også yderlig inflation, hvilket vil sætte gang i forhandlingerne igen,« siger Chr. Hansens kassemester.

Når verden igen bliver mere eller mindre normal, har Chr. Hansen ikke planer om skrue tiden - og priserne - tilbage:

»Vi er i den heldige situation, at det bliver ikke forventet af os, at vi sætter priserne ned igen. Fordi vi - især i Food Cultures & Enzymes - er en meget lille kostkomponent hos vores kunder. Så når det her engang vender, så er der noget matamatik, der gør, at vores profitabilitet, fra før alt det her crazyness gik i gang, bliver bedre,« siger Lise Mortensen.

Læs også: C25-selskab klar med pengegave til aktionærerne

Læs også: Polen finder to lækager på rørledning til Rusland

.\˙ MarketWire