Den største kryptovaluta Bitcoin stiger langsomt efter en længere tid med nedtur.
For første gang siden midten af juni kravlede Bitcoin over de 25.000 dollar i værdi tidligt mandag morgen dansk tid.
Allerede senere på morgen faldt kryptovalutaen dog igen, og mandag formiddag ligger den til 24.043 dollar.
Det sker i kølvandet på, at den amerikanske inflation og det amerikanske forbrugerprisindeks begge var lavere end forventet.
Også forventningerne til Ethereums kommende opgradering af deres blockchain skaber momentum for kryptovalutaerne, skriver Bloomberg News.
I slut juni var Bitcoin helt nede omkring 18.000 dollar.
Bitcoin har slået sig voldsomt siden toppen i november sidste år, hvor bitcoin var oppe i skyerne med kurs 67.000 dollar.
I juni vurderede finanshuset Fundstrat, at Bitcoin stod over for et snarligt kollaps, hvor kursen ville banke ned mellem 12.500 og 13.000 dollar. Dette er endnu ikke sket.
Læs også: Lille dansk selskab overrasker sig selv
Læs også: Tordner mod bestemt investeringsform

Få styr på økonomien til efteråret: 10 smarte greb, der kan spare dig tusindvis af kroner


Chefanalytiker: Fast rente er billigere, end du tror