Aktive fonde, hvor eksperter håndplukker aktierne, har haft et udfordrende 2022.
De har overordnet set hverken slået markedet eller de passive fonde, lyder kritikken, ifølge Finans. Den kommer fra Rune Wagenitz Sørensen, der er medejer af Miranova, der selv satser på passive fonde for kunderne. I 2022 er passive fonde inden for globale aktier faldet 13,57 pct., mens aktive fonde er faldet 13,73 pct., lyder det.
»Sandsynligheden for at en aktiv investeringsfond på lang sigt slår sit benchmark er meget, meget lille. Det kan godt være, at banken fortæller dig, at man forsøger at slå benchmark, men al erfaring viser, at det kun sker af og til. Det skyldes bl.a., at de først skal dække de højere omkostninger,« siger han til Finans
Se også: Aktieordbog: Det dækker investeringsbegreberne over
I en aktiv investeringsfonde sættes porteføljen sammen ud fra de forventninger, som porteføljeforvalteren har til eksempelvis den økonomiske udvikling, virksomhedernes indtjening, renteudviklingen og efterspørgslen.
De aktive fortaltere forsøger at skabe et afkast efter omkostninger, som er højere end eller som minimum på niveau med udviklingen i det benchmark ,som man måler sig op imod.
Et benchmark kunne for kapitalforvaltere med fokus på danske aktier være C25-indekset.
Læs også: Investor om kunstig intelligens-aktie: Derfor har jeg solgt den
Der er som regel tale om et indeks, som måler den gennemsnitlige kursudvikling på aktie- eller obligationsmarkedet.
Hos en passiv investeringsfonde er målet at følge udviklingen i et bestemt indeks.
Det betyder, at foreningens investeringer er baseret ud fra, at aktiefondens afkast skal følge udviklingen i et bestemt indeks så tæt som mulig.
