Henter kommentarer

Corona-tabere gør comeback på aktiemarkedet


Aktierne, der blev forladt, da coronapandemien brød ud, er igen blevet populærer hos investorerne, skriver Finans.

Det drejer sig blandt andet om aktier inden for finans, energi, rejser samt biler, og spørger man chefstrateg i Nykredit, Frederik Engholm, skyldes comebacket til aktierne, at mange forvaltere gør sig klar til et opsving på den anden side af krisen.

»Det er et udtryk for, at man tror på, at den normale hverdag vender tilbage, og at vi går ind i en periode med høj vækst,« siger Frederik Engholm til mediet.

Siden efteråret er valueaktierne steget med 29 pct., mens vækstselskaberne er steget 14,5 pct., viser en sammenligning af MSCI World Value-indekset med MSCI World Growth.

Læs også: Stjerneinvestor satser på boom i infrastruktur

Læs også: Private investorer kan være på vej væk fra aktiemarkedet i USA