Den amerikanske video-kommunikationstjeneste Zoom, er en af de coronavindere, der er blevet sendt ud i et skræmmende dyk.
Aktien i Zoom Video Communications er faldet næsten 69 pct. inden for de seneste 12 måneder, og aktien lukkede onsdag i kurs 104 dollar.
Kursfaldet er dog overdrevet, lyder vurderingen fra børshuset Benchmark tirsdag. Her har man netop sat et kursmål for Zoom-aktien på 124 dollar, og hævet sin anbefaling til 'køb'.
Men hvad er udsigterne for aktien fremadrettet? Zoom Video Communications er et af de selskaber, der har været med til at ændre måden, som elever og studerende bliver undervist på. Da coronanedlukningerne rullede henover verden, så var det eksempelvis med virksomhedens videotjeneste, at ansatte og studerende kunne følge med i udviklingen eller undervisningen på arbejdspladsen eller skolen.
Aktien er dog faldet tilbage i takt med, at økonomierne er ved at genåbne.
Ser man på, hvad de professionelle analytikere i bankerne og analysehusene mener om Zoom-aktien, så er de overvejende positive.
Der er ifølge Bloomberg 31 analytikere, der har dækning af aktien. Af dem har 16 en købsanbefaling, 14 af analytikere har en hold-anbefaling, mens 1 af analytikerne har en sælg-anbefaling.
Ser man på analytikernes kursmål, altså hvad analytikerne i gennemsnit vurderer, at aktiekursen vil bevæge sig imod inden for de næste 12 måneder, så ser de et kurspotentiale på 57 pct.
De vurderer, at Zoom-aktien kan bevæge sig imod 165 dollar.
Blandt dem, der er mest positiv over for Zoom-aktien, finder man storbanken JP Morgan, der har en købsanbefaling og et kursmål på 295 dollar for aktien. Investeringsbanken står ikke alene med en køb-anbefaling. Det samme har RBC Capital, der dog er mere pessimistisk, når det kommer til kurspotentialet. De vurderer, at Zoom-aktien kan bevæge sig mod 200 dollar.
I den modsatte ende af skalaen finder man Daiwa Securieties, der har en sælg-anbefaling og et kursmål på 107 dollar. Et lignende synspunkt finder man hos storbanken Wells Fargo, der har en Hold-anbefaling samt et kursmål på 107 dollar på Zoom-aktien.
Mød Millionærklubbens eksperter LIVE. Millionærklubben inviterer på morgenmad, og du kan stille spørgsmål til panelet. Læs mere om hvordan du tilmelder dig som publikum her.
Læs også: Rusland melder ud om mulig statsbankerot
Læs også: Verdens vigtigste centralbank: Vi er akut opmærksom på inflation
