Henter kommentarer

Dansk aktie er fløjet op: 'Du skal ikke komme og tude, når det vender'


Aktien i Københavns Lufthavne ligger nu højere, end før coronakrisen brød ud i foråret 2020.

Det påpeger Børsen, der peger på, at den danske aktie er fløjet i vejret med en lang række andre flyaktier. Sydbanks aktieanalytiker Jacob Pedersen kalder udviklingen for »overgjort« og »optimistisk«, mens Danske Banks senior aktiestrateg, Lars Skovgaard Andersen peger på, at der er en stemning i markedet, hvor investorerne ikke bekymrer sig så meget om aktiernes prissætning, og om aktierne er dyre.

»Jeg kan godt lide opportunisme, du skal bare ikke have for mange af den slags aktier, og du skal ikke komme og tude, når det vender på et tidspunkt; for det kommer til at vende en dag. Vi skal selvfølgelig have luftfartsselskaber i fremtiden, men det bliver måske mest for de rejsendes skyld – og ikke for aktionærernes,« udtaler Lars Skovgaard Andersen til Børsen.

Københavns Lufthavne-aktien blev handlet i kurs 5780 kr. 31. januar 2020, mens tirsdag lukkede i kurs 7120 kr. Det svarer til en stigning på 23 pct. Du kan klikke dig ind på lufthavnsaktien og få mere information om virksomhedens afkast, forretningsmodel samt en række nøgletal.

Læs også: Aktiestrateg efter røde markeder: Opturen er ikke slut

Læs også: Sydbank advarer: Dette kan udløse anseelige kursfald