Der var fart på aktien i det danske rederi Norden torsdag.

Således blev aktien sendt op med 13,7 pct. i gårsdagens handel.

Den gode stemning omkring aktien skete efter, at rederiet skruede op for sine forventninger til året.

Det er anden gang på kort tid, at selskabet opjusterer sine forventninger.

Norden forventer derfor nu et resultat for året på mellem 120-190 mio. dollar mod tidligere 70-140 mio. dollar, som blev meldt ud i forbindelse med selskabets opjustering i slutningen af april.

Læs også: Så meget kan Sony-aktien stige ifølge analytikerne

Topchef i Norden Jan Rindbo udtaler i forbindelse med opjusteringen, at en del af årsagen skal findes i, at Norden har haft færre udgifter til blokaden i Den Persiske Golf, end tidligere antaget.

»Vi er glade for at se, at den tidligere repositionering af flåden har bidraget positivt, samtidig med at omkostningerne fra blokaden i Den Persiske Golf har været lavere end forventet,« udtaler Jan Rindbo og fortsætter:

»Ligeledes fortsætter vi med at realisere højere skibsværdier i markedet gennem salg af skibe og aktiveringen af købsoptioner. Samlet set forbedrer dette vores forventninger til året, og vi opjusterer derfor forventningerne til nettoresultatet for 2026 til 120 – 190 millioner dollar.«

Lau Svenssen, chefanalytiker i Svenssen & Tudborg, og investor i Norden-aktien reagerede torsdag på opjusteringen. Læs mere om det her.

Læs også: Ny prognose: Så meget vil boligpriserne stige frem mod 2028

Læs også: Storbank ændrer holdning til tysk kæmpe: Vundet retssag har ændret casen

Morgennyheder

Hver morgen opdaterer Euroinvestors finansjournalister dig på de vigtigste historier om dine aktier og i øvrigt om alt det, der påvirker økonomien - især din egen. Vært: Adam Geil