Til rækken af banker, som opjusterer forventningerne til 2021 kan nu også tilføjes Fynske Bank.
Fredag formiddag meddelte banken, at den på baggrund af et højere aktivitetsniveau samt et lavere nedskrivningsbehov end forventet for første halvår skruer op for forventningsblusset for hele året.
Fynske Bank venter dermed nu et resultat før skat for 2021 på 55-65 mio. kr. mod en tidligere forventning om en resultat på 30-40 mio. kr.
Banken fortæller også, at det ledelsesmæssige skøn for nedskrivninger relateret til covid-19 reduceres med 3,7 mio. kr. og nu udgør ca. 20,9 mio. kr.
»Modelgrundlaget for fastlæggelsen af det ledelsesmæssige tillæg er uændret. Reduktionen er således udtryk for kreditmæssig bedring af de engagementer, som ledelsen vurderer, er mest sårbare overfor følgerne af covid-19,« uddyber banken.
Læs også: Boligudbuddet stiger for fjerde måned i træk
Læs også: Flyaktier er tæt på bjørnemarked igen
/ritzau/FINANS