Henter kommentarer

Dansk bank på vej med kryptohandel i Danmark


 
Det er vigtigt at kende til aktiemarkedets sektorer, for det kan ende med at sikre dig noget afkast. Dem kan du se mere om her
Vis mere

Saxo Bank har åbnet deres internationale handelsplatform for handel med kryptovaluta for første gang nogensinde. Indtil videre er det kun bankens kunder i Singapore og Australien, der kan handle kryptovaluta.

Planen er at lancere kryptohandlen i flere lande løbende - herunder også i Danmark, oplyser Saxo Bank til Euroinvestor.

Ifølge Bloomberg vil Saxo Bank tilbyde handel med de mest populære kryptovalutaer bitcoin, ethereum og litecoin.

»De aktive handlere bliver dem, der har mest interesse i det her,« lyder det ifølge mediet fra Saxo Banks topchef i Asien- og Stillehavsregionen Adam Reynolds.

Flere store traditionelle finansvirksomheder som Goldman Sachs og Bank of New York Mellon Corp har i løbet af det seneste år også tilbudt handel med kryptovalutaer.

Læs også: Finanstilsynet overvejer at stramme regler for boligkøb

Læs også: Storbank: Dansk darling er et af vores topbud