Højt aktivitetsniveau blandt bankens kunder samt overtagelsen af Bank Nordiks danske aktiviteter har bidraget til, at Spar Nord for 2021 kan notere sit bedste resultat i banken 197 års historie.
Overskuddet efter skat steg til 1368 mio. kr. fra 737 mio. kr. i overskud året før.
I årsregnskabet, som er offentliggjort torsdag morgen, fremhæver banken en vækst i forretningsomfanget på 19 pct., som giver Spar Nord en basisindtjening før nedskrivninger på 1581 mio. kr. eller 29 pct. højere end i 2020.
Renteindtægterne er øget til 1736 mio. kr. fra 1584 mio. kr., og gebyrindtægterne er vokset til 1541 mio. kr. fra 1238 mio. kr.
Medvirkende til fremgangen er også tilbageførsler af nedskrivninger for i alt mio. 120 kr. mod nedskrivninger på 309 mio. kr. året før.
Spar Nord Bank venter i 2022 et basisresultat før nedskrivninger i niveauet 1300-1600 mio. kr. samt et nettoresultat på 100-1250 mio. kr.
Banken har til hensigt at betale 45 pct. af overskuddet i udbytte svarende til 5 kr. per aktie
Du kan prøve kræfter på aktiemarkedet uden at investere for rigtige penge ved at bruge Euroinvestors porteføljeværktøj gratis. Du logger ind på Euroinvestor i menuen øverst til højre på sitet. Du kan også klikke videre på de enkelte aktier i artiklen ovenfor og få mere information om virksomhedernes afkast, forretningsmodel samt en række nøgletal.
Læs også: Pensionskæmpe sætter vild rekord
Læs også: Derfor steg C25-selskabs aktie pludselig 36 pct.
.\˙ MarketWire