Henter kommentarer

Dansk biotekkomet stikker af


Det danske biotekselskab Gubra stiger med 10 pct. i tirsdagens tidlige handel. 

Gubra-aktien har tiltrukket sig stor opmærksomhed fra investorerne det seneste stykke tid, blandt andet på grund af selskabets potentielle midler mod fedme.

Siden biotekkometen blev børsnoteret i april sidste år er Gubra-aktien steget med over 186 pct.

Den erfarne investor Lau Svenssen har for nyligt købt op i det danske biotekselskab Gubra.

Det skete efter, at selskabets administrerende direktør Henrik Blou medvirkede i Millionærklubben tirsdag, hvor Lau Svenssen også var med.

»Jeg må indrømme, at jeg måske overså den, da de gik på børsen sidste år. Og så må man jo finde ud af, om man har taget fejl, eller om man vurderer, at den bliver billigere igen. Jeg tror ikke, man kan sidde og vente på, at den her aktie kommer tilbage igen,« siger Lau Svenssen, der har købt aktien til sin private portefølje.

Du kan læse mere om hvorfor han har valgt at købe op i Gubra-aktien her: Erfaren investor har købt op i dansk børsraket: 'Er det dyrt? Ja, det er det, men det er nok ikke for dyrt'

Derudover kan du høre afsnittet af Millionærklubben med Gubras topchef Henrik Blou og Lau Svenssen her: