Henter kommentarer

Dansk bitcoinmilliardær forlader toppost


Den danske bitcoin-milliardær Niklas Nikolajsen von Karslhof stopper som bestyrelsesformand i kryptobanken Bitcoin Suisse, som han selv var med til at grundlægge tilbage i 2013, skriver Finans.

»Jeg tænker, pioner-æraen er forbi. Bitcoin er blevet mere corporate business, og så er der ikke længere brug for sådan en bitcoin-pirat som mig,« siger han til mediet.

Niklas Nikolajsen von Karslhof stopper efter ni år på posten, og 1. januar vil schweiziske Luzius Meisser overtage rollen.

Bitcoin Suisse har kryptoaktiver for mere end 6 mia. schweiziske franc - det svarer til 43 mia. danske kr.

Læs også: Aktiechef om aktie-darling: 'Jeg skulle nive mig selv i armen'

Læs også: Endnu en rekord på boligmarkedet