Henter kommentarer

Dansk børsbaby får milliontilskud

Foto: LED iBond
Vis mere

Det danske lys-selskab LED iBond har fået et tilskud på 6,1 mio. kr.

Det oplyser selskabet, efter Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram, der hører under Energistyrelsen, onsdag har givet tilskud til et projekt om intelligent belysning i bygninger, som LED iBond er med i.

Pengene skal gå til projektet 'LED light as IoT infrastructure for buildings and industrial applications'.

Læs også: Investor i børsbaby: Derfor investerer jeg i aktien

LED får 6,1 mio. kr. over de næste to år, mens de øvrige projektpartnere samlet får 3,5 mio. kr.

Udgangspunktet er LED iBonds lyspanel 'Tracy', som skal danne grundlaget for et intelligent LED-infrastruktursystem til fremtidens grønne og intelligente bygninger.

Systemet skal bruges til overvågning og realtidsstyring af bygningers energiforbrug, temperatur, ventila-
tion, luftfugtighed, opvarmning og mange andre funktioner, oplyser LED iBond.

Et af elementerne i projektet er udviklingen af en open source ”værktøjskasse” til producenter af senso-
rer og andre IoT-enheder, som i fremtiden kan bruge Tracy-teknologien som infrastruktur for deres produkter.

LED iBond forventer, at udviklingsprojektet vil udvide anvendelsesmulighederne for Tracy-panelet betydeligt.

'Tilsagnet om støtte fra EUDP-programmet er en blåstempling af både vores teknologi og af perspekti-
verne inden for intelligente bygninger, som et vores tre nøglemarkeder. Nu får vi mulighed for at sætte ekstra fart på udviklingen af vores kerneprodukter, og det giver os selvfølgelig et vigtigt forspring i forhold til konkurrenterne. Vi er taknemmelige for den tillid, som EUDP har vist os med dette tilsagn,' lyder det fra

adm. direktør Rolf H. Sprunk-Jansen i en meddelelse.

Læs også: LED iBond vil børsnoteres: Sådan vil de bruge pengene

Læs også: Kvantstrateg: Her er 3 attraktive og billige aktier