Henter kommentarer

Dansk børskomet ændrer i ledelsen


Der sker ændringer på ledelsesgangen i det lille danske robotselskab Shape Robotics, der blandt andet udvikler robotter til undervisning. 

Den nuværende CEO André Fehrn vil per 1 maj stoppe som adm. direktør i Shape Robotics for at blive finansdirektør i samme selskab. Det er en stilling, han også tidligere har haft. 

Han erstattes på topposten af Mark Abraham, der indtil videre har været Shape Robotics salgschef. 

Læs også: Dansk robotselskab med nye mål: Vil omsætte for 1 mia. kr. i 2027

Det fremgår af en selskabsmeddelelse mandag morgen. 

»I løbet af de sidste to år har André Fehrn været garant for at levere mange af virksomhedens finansielle milepæle, herunder en vellykket opgradering til hovedmarkedet, strategiske opkøb, to overtegnede emissioner og ikke mindst en profitabel drift. Vi skylder ham mange tak for hans indsats,« udtaler bestyrelsesformand Jeppe Frandsen og tilføjer: 

»André Fehrn har revisionsblod i årene og vil nu have den nødvendige tid til at hellige sig yderligere til stillingen som virksomhedens CFO, herunder ansvaret for Investor Relations, en titel han tidligere besad, hvilket resulterede i ubetydelig værdiskabelse for vores virksomhed fra 2017 til 2022. Hele bestyrelsen vil sove trygt om natten vel vidende, at André er vores finansdirektør.«

Shape Robotics-aktien er steget med 105 pct. det seneste år.