Henter kommentarer

Dansk darling justerer forventningerne

Den danske høreapperatkoncern Demant opjusterer nu forventningerne til omsætningsvæksten.

Det kan få betydning for, hvordan investorer og analytikere vurderer udviklingen i selskabet, og dermed aktiekursen.

Før lød Demants forventninger til væksten i omsætningen for hele året på 5-15 pct, men det præciserer Demant nu til 8-13 pct. Det oplyser Demant tirsdag morgen.

Det skyldes en »fortsat stærk bedring på de fleste markeder for høresundhedsløsninger hjulpet af ophobet efterspørgsel,« lyder det i en meddelelse fra den danske høreapperatsdarling.

»Siden offentliggørelsen af vores halvårsrapport i midten af august har koncernens omsætning fortsat sin positive udvikling hen imod en normalisering drevet af fortsat stærk bedring på de fleste markeder for høresundhedsløsninger og hjulpet af ophobet efterspørgsel, selvom bedringen i nogle vigtige markeder og kanaler kun er sket i et moderat tempo,« skriver selskabet

»Baseret på resultaterne indtil videre indsnævrer vi vores forventninger til omsætningsvæksten (inkl. EPOS) i H2 til 8-13 % (tidligere 5-15 %) i lokal valuta. Vi forventer en negativ valutakurseffekt på omsætningen på ca. 3 % i H2, hvilket inkluderer effekten af valutakurssikring.«

Demants adm. direktør, Søren Nielsen forklarer, at man hos Demant er »mere optimistiske end tidligere, når det gælder den positive udvikling i halvåret.«

»Vi har indtil videre i andet halvår set en høj lønsomhed hjulpet af stram omkostningsstyring og ophobet efterspørgsel, og med øget visibilitet er vi nu i stand til at melde vores forventninger til driftsresultatet ud. Disse forventninger afspejler vores aktuelle stærke resultater og inkluderer mere permanente omkostningsbesparelser, hvilket betyder, at koncernen vil stå stærkt i fremtiden,« forklarer han i en kommentar til de nye tal.

Du kan læse meddelelsen fra selskabet her.